Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/316

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Aval(lsnes heri-e(l. 309 V støder det (paa Karn1øen) til havet. Herredets største længde i ret linje fra Stakkestadvandet i N til Breivik ved Karmsundet i S er o1ntrent 26 km., medens bredden fra Helgenes paa Kar1nøens vest- side til Midtfjeld i gi-ænsen mod Tysvær andrager til ca. 15 km. Af a.realet optager fastlandet 71,24 km2 og øerne 79,ss km2, hvoraf igjen 62,24 km2 falder paa Karmøen, 12,so km2 paa øen Fosen og 1,9a km2 paa Høvring-øen. Inden herredets omraade ligger lade- stedet Kopervik. Sammen med dette udgjør herredet Avaldsnes prestegjæld, som bestaar af Avaldsnes hovedsogn og Kopervik an- neks, hvilket sidste igjen omfatter ladestedet samt det omkringliggende landdistrikt paa Karmøen*). Prestegjældet er eget tinglag og lens- mandsdistrikt under Kar1nsund og Hesby sorenskriveri. Herredets fastland, som dels omfatter bredderne af den mod N indtrængende Førdefjord, dels halvøen mellem denne fjord og Karmsundet, er forstørstedelen opfyldt af lave, men nøgne eller kun med lyng bevoksede aase, der bærer en mængde kegleformede smaa- toppe og er indbyrdes adskilte ved oftest aabne, myrlændte eller af mindre vande udfyldte dalstrøg. der krydser hinanden i alle retnin- ger. Den største høide naar disse aaspartier i herredets nordligste del, omkring og indenfor Førdefjor(lens bund, hvor Hvalhesten i grænsen mod Skjold. Krokvasnuten i grænsen mod Skaare og Alvenuten paa nordsiden af Aksdalsvandet er de høieste punkter-. Mellem disse fjelde stryg-er et lavtliggende, aabent dalføre fra Førde- fjordens bund mod N til Stakkestadvandet. . Førdefjordens bredder er overalt forholdsvis lave og vel bebyggede. De aasrygge, som danner halvøen paa fjo1–dens vestre side, fortsættes mod S paa øen Fosen, som ved Voldsviken og det trange Røksund er adskilt fra fast- lan(let. En fortsættelse af denne ø danner igjen de mindre øer Selen og Løvø, og i V for den sidste ender holmerne paa denne kant med Smørstakken, en kegleformet klippe, der tjener som sømerke. – Ogsaa den til herredet hørende del af Karmøen er et sterkt kuperet terrænstrøg, med en mængde bergknauser og smaa- da1e. Søndenfor eidet mellem Veavaagen og Kopervaagen er, ligesom i Skudenes Aherred, terrænet mest bjergfuldt paa østsiden mod Karm- sundet, og her l1æver sig i herredets sydligste del øens høieste punkt, Sørstokkefjeld eller Sollifjeld, til 14] m. o. l1. Nordenfor eidet ligger de største l1Øld81’, f. eks. Kjerringtuen og Ramber- skaarfjeldet, paa øens vestside, medens østsiden indbefatter de laveste og jordrigeste strøg Længst mod N, i grænsen mod Torve- stad, danner det brede La11deeid mellem Hinde1–aake1–Vaagen og j„;. Ò) Ved res. 26 nov. 1887 er dette forandret, idet der af Kopervik Sogn sammen med Aakre Sogn af Skudenes prgd. fra 1 januar 1888 er op- rettet et nyt prestegjaeld under navn af Kopervik.