Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/298

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Rennesø hG1’l’0(l. 291 strøg kun som udmark. Øens vestlige del, som idethele er betydelig lavere, har sit høieste parti i SØ, hvor Hestevarde11 er det mest fremragende pnnkt, hvorimod terrainet i NV gaar over til et ganske lavt og fla(lt, kun af enkelte bergknauser afbrudt sletteland, der omfatter den største del af Sørbø sogn. Bergarten er gamle skifere tildels med klæberstenslag *), og jordbunden bestaar fordetmeste af dyb muld paa lll1d8l’IRg af skifersmuldringer og lersand. Paa det omtalte eid optræder ler, der tildels indeholder mergel. Forøvrigt finder man ogsaa andetstedsfra tilførte løse jordmasser, i lighed med Jæderens dannelser, bestaaende af sand og myr og af mindre frugt- barhed. Herredets vasdrag er uden betydning. Af de hei-redet on1– givende fjerde danner Mastrafjorden en meget benyttet seilled 1uellem Rennesøen i NØ og Mosterøen med Klosterøen i SV. Den har en bredde af I a 2 km., er midtfjords ren med dybder fra 10 til 75 m. og har flere ankerpladse paa begge –sider, Saaledes f. eks. Reianesvaagen og Vigevaagen paa Rennesøen. Den hjemmehørende f“olkemængde var i 1801: 649; 1825: 888; 1845: l109; 1865: 1I86 og 1875: ]O92, hvoraf 773 i Hansken og 319 i Sørbø sogn. Gjennemsnitlig boede der i det sidstanførte aar 27 mennesker paa hver km9. Udvandringen har i de sidste decennier været forholdsvis betydelig. Den tætteste bebyg- gelse findes paa det oftere omtalte eid midt over øen, hvor ogsaa hovedkirken er be1iggende. endvidere i Indenklevsbygden i Ø og i trakten om Sørbø kirke i V. I regelen holder bebyggelsen sig nær- mest til kysten-ne; i det østlige parti af øen ligger dog adskillige gaarde temmelig høit oppe paa fjeldplateauet. Imidlertid finder man paa mange steder, selv i de høiere liggende partier, der nu bruges til beitemark, kjendelige spor til, at øen i fortiden har været mere beboet end nu. –- Ifølge matrikulen findes der i l1ovedsognet 25 gaarde (1natr.–no) med en skyld af mk. 33l,oo ogi Sørbø anneks l3 gaarde med mk. 152,oe, tilsammen i herredet altsaa 38 gaarde med en matrikulskyld af ialt n1k. 483,o(; (urevid. omtrent 270 dlr.). De enkelte brug er efter vestlandske forhold jevnt store og deres gjen- nemsnitlige skyld større end i noget andet heri-ed i Stavanger amt undtagen Fister. Omtrent en femtede1. af matrikulskylden opgives endnu i 1885 at have indmarksfællesskab. Herredets betydeligste gaard i et brug er Hausken preste- gaar d, mk. ]8,21 (urev. dlr. S. 2. 19), beliggende paa øeus sydside ved Vigevaagen, med ca. 15 l1a. god og temmelig letbrugt indmark, hvorpaa av1es ca. 100 hl. korn, omtrent ligesaameget poteter samt 80 å„ 9O hl. turnips og fødes 2 heste, 16 kjør og 3O faar. Til gaarden, som mangler skov, men har fornøden torvmyr, hører 7 huSmands- pladse, der tilsammen avler omtrent 110 hl. korn og 130 hl. poteter samt føder l6 kjør og 7O faar. I nærheden af prestegaarden er -í 9) Saaledes findes der paa gaarden Ertenstein i Sørbø anneks et klæber- stensbrud. hvorfra man vil vi(le. at stenen til Stavanger domkirke og Utstein klosters bygninger skal være hentet. l9*