Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/287

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


280 XL Stavanger amt. det brede forbjerg Marshoved, der falder steilt af mod Hillefjorden- - Af herredets vasdrag er Bjøreimsdalens det vigtigste. Det er en fort-sættelse af Spjodaae11 i Aardal, der gjenne1nløber det oven- nævnte Tysda1svand (3,oo km2), hvoraf omtrent l1alvparten falder inden Strand herred, kaldes derpaa Bleiaaen, danner det smukke Bjøreimsvand (4,22 km2, 32 m. o. h.), hvorfra det under navn af Tau elven falder i søen med en fos, som driver det derværende brug. Dalen er i den nedre del aaben og bred, og navnlig har Bjøreimsvandet ven1ige., tildels løvbevoksede omgivelser. J ørp e- landselven kommer ligeledes fra Aardal og danner Liarvandet- (O,s4 km2), hvorfra den med sterkt fald og mange fosser løber i syd- vestlig retning gjennem den trange dal; den har tilløb fra det be- tydelige Svortungsvand (2,26 km2) i l1erredets sydøstlige hjørne henimod grænsen af Fossan. Mindre vasdrag er J øssangerelven og Fiskaaen, hvilken sidste danner det 3 km. lange afløb fra Vostervan det (1,2o km2) mod N til Aardalsfjorden. Det samlede fladeindhold af herredets vande, blandt hvilke de vigtigste ovenfor er nævnte, udgjør 13,s1 km9. – I den sydlige del af herredets kyst gjør den saakaldte Idsefjord et bredt indsnit, der fortsætter i en smal arm, Botnefj orden (Baadsfjorden), som trænger 3–-4 km. ind i sydøstlig retning. Paa den søndre side af 1dsefjorden ligger de ovennævnte større øer Idsal og Idse, af hvilke den første er flad og nøgen, den sidste tildels høiere, men skovbevokset. – Bergarten er nordenfor Bjøreimsdalen hovedsagelig skifer, søndenfor mestendels granit. Yngre løse afleiringer ligger paa begge sider af Bjøreims- vandet samt mellem dette vand og Idsefjorden. Paa begge disse steder bestaar jordbunden af en temmelig mager sandjord; i de øvrige dele af herredet er jorden mere muldrig og tildels, navnlig i nordre Strand, lerholdig. Den iherredet hjemmehørende folkemængde var i 1801: 960; 1825: 1288; 1845: 1700; 1865: 2228 og l875: 2279. Be- folkningstætl1eden (ca. 12 pr. km2) er saaledes større end ide fleste andre af Ryfylkes indre bygder-, men tilveksten har i de senere aar været ringe. Bebyggelsen falder hovedsagelig i Bjøreimsdalen, navn- lig paa Bjøreimsvandets nordside, i sti-øget herfra over mod Aardals- fjorden samt endelig paa »Heien« og langs Idsefjorden sydover til Jørpeland. Af øerne havde i 1875 Idsal 41, Idse 117, Heng 19 og Hille 33 beboere. Der fandtes i 1875 17 kvækere. – Matri- kulen omfatter 58 numere (gaarde) med en samlet skyld af mk. 566,ss (urev. dlr. 379. 4. 22). De enkelte brug er, naar man sam- 1nenligner dem med forholdet i amtets øvrige bygder, nogenlunde af middelstørrelse. Gjennemsnitspi-isen pr. Skylddaler har i 1852–80 været kr. 1716. Endel fællesskab i indmark findes endnu. Ud- mai-ken er næsten altid fælles for de enkelte brug under samme gaard. Herredets største udelte gaard er St1–and prestegaard, hvis egentlige navn er Løvbrekke, og som med tvende underbrug, Aug- land og Rævsaasheien, har en skyld af mk. 13,åo, urev. dlr. 8–-I–-6.