F ossan herred. 2 V 9 fleste af dem findes paa en mo ovenfor gaarden; der staar ogsaa en bautasten. Paa Nedrebø inderst i LysefZio1–den skal der findes en stor mængde hauger; ligeledes haves et anseligt antal saadam1e ved Dirdal i -den nederste del af den herfra opgaaende dal. Af de herfra bekjendte fund kan nævnes et antal af ikke mindre end 6 af de saakaldte ovale broncespænder fra den yngre jernalder, fundne i en og samme røe paa Di1–dal (i univ. saml.). Strand herred [195,ss km2, 2267 indb.] indtager det ytterste parti af den store halvø, som ligger mellem Lysefjorden og Jøsen- fjorden og omgives paa fastlandssiden af Aarda1 i NØ og af Fossau i SØ og S; i SV, NV og N skilles det ved Høgsfjorden, Hi]lefjorden, Fisterfjo1–den og Aardalsfjorden fra Høle, Het]and, Rennesø, Finnø og Fister. Foruden fastlandet, hvis udstrækning fra NV–Sø er 18 a 19 km. og fra SV–NØ 10 til 15 km., hører der til herredet endel øer, af hvilke Idse (4,så kmV), Idsal (3,oo km2), Hille (0ɔ41 km2) .og Heng (0,s-1 km9) er de betydelig-ste. Af det hele areal udgjør fastlandet 186,1o km2 og øerne 9,48 km2. Heri-edet falder sammen med St1–and prestegjæld, som kun har et sogn, og danner eget ting- lag under Karmsund og Hesby sorenskriver-i samt eget lensmands- distrikt . Herredets bjergfu]de fastland er ved tvende i retning NØ–SV strygende dalfører, Bjøreimsdalen og Jørpelandsdalen, delt i 3, om- trent lige store dele. Det søndenfor Jørpe]andsdalen liggende parti udmerker sig idetheletaget ved skarpe og vilde fjeldformer med dybe kløfter og steile styrtninger. Navnlig optages partiets indre, mod Aardal og Fossan stødende del af en gruppe af høie fjeldtoppe, Sm aa- selhornene, Botuefjeld, Rævedalsnibbene og Storefjeld, blandt hvilke navnlig Smaaselhornenes tvende spidse tinder allerede paa lang afstand er let kjendelig-e. I SV for dette fjeldparti l1æver sig MosIifjeld og Husefjeld. Nordenfor Jørpelandsdalen er fjeldene ialmindelighed lavere, mere langstrakte og sammenhængende med mindre marker-ede skar og mere afrundede former. Dog har det i Bjøreimsdalens øvre del, igrænsen mod Aardal liggende T ysda1s- vand særdeles mægtige omgivelser; navnlig danner Reineknuden (806 m.) paa sydsiden og Svofjeldet eller Løvaas en paa nord- siden med sine mod hinanden vendte næsten lodrette styrtninger en merkelig fjeldrevne, den som sømerke bekjendte Bjøreimskjeft, i hvis dyb vandet ligger. Mod V aftager fjeldene i høide, og søn- denfor Bjøreimsda1en gaar terrænet paa vestsiden af det trigono- metriske punkt K jortaasen (Hjortaasen) over i et med bakker og aasstrækninger afvekslende strøg, der kaldes Heien og indeholder mange gaarde. Ogsaa mod Bjøreimsdalens nedre del sænker fjeldet sig i bakker og tildels moer. Strøget nordenfor denne dal er idet- hele lavere og mere jevnt bebygget, men ender ytterst mod NV i
