Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/269

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


O 262 XL Stavanger amt. ætter; særlig var den i slutningen af det 10de og begyndelsen af det 11te aarhundrede den mægtige Erling Skjalgssøns († 1028) bopæl Endnu i vore dage viser man paa Kirke-Sole tomter eller grundvolde af anselige bygningen der, omend vistnok med liden rimelighed, sættes i forbindelse med hin tid. – Rott nævnes oftere under feiderne langs kysten i borger- krigenes tid. I 1187 stod her en kamp mellem birkebeinerne og kuv1– ungerne. – Under øen Haasteinen skal der ifølge Peder Claussøn i 1558 være forlist et kongeligt skib, der indehavde 5 klokken tagne fra Stav- anger domkirke. Skjæret, hvor strandingen fandt sted. kaldes endnu den dag idag »Klokkeskjæret«. – Ved Fladholmen maatte i 17l1 en svensk kaperkaptein stikke sit skib i brand »formedelst manquement af provi- sion«; han og hans mandskab blev arresterede og førte til Kristiansand. - I juli 1808 og mai ]810 blev herredets kyst foruroliget af engelske krydsere. som imidlertid ved begge leiligheder blev fordrevne af kyst- vernet, sidste gang dog først efter en liden batalje med de i Tananger stationerede kanonbaade. Hetland herred [1I4,91 km9, ca. 455O indb.] indbefatter det nordligste parti af den mellem havet i V og Hegsfjorden i Ø ud- skydende halve tilligemed nogle i Boknfjordens sydlige del liggende øer og grænser mod SØ til Høle, mod S til Høiland og mod SV til Haa1and; mod NV steder det til Haasteinsfjorden, i N adskilles det ved Byfjorden og Aamøfjorden fra de til Mosterø heri-ed hø- rende øer og i NØ ved Hillefjo1–den fra Strand. Dets længde, maalt i ret linje fra Tungeneset i NV til grænsen mod Hele i SØ, er 23 km. og dets største bredde fra NØ mod SV 14 km. Af arealet falder 15,9s km’ paa øer-ne, resten er fastland. Herredet falder sammen med Hetland prestegjæld, som har tre sogne, Het- land eller Frue hovedsogn i mldten, Randeberg annekssogn i NV og Riskekverven Sogn iSØ. Det danner eget tinglag under Jæderens sorenskriveri og eget lensmandsdistrikt. Midt i herredet ligger Stavanger by. Ved den mod S til Sandnes iHsiland indtrængende Gandefjord (side 16) er herredet delt i to fra hinanden ganske afsondrede partier. Den paa Gandefjordens vestside liggende del, der omfatter Frue og Randeberg sogne, hører til Jæderens fladland og udgjør et svagt bølgende landskab, hvis høider dannes af lave aasdrag, og hvis forsænkninger i regelen er udfyldte af vande eller m yrstræk- ninger. Her findes betydelige vidder af dyrkbar mark, men Ier- glimmerskiferen, som danner underlaget, ligger ofte saa tæt op under overfladen, at der kun er plogdybde med jord, og paa forholdsvis mange punkter stikker berget lige frem i dagen. Jordsmonnet be- staar af skifersmuldringer, i Randeberg tildels ogsaa af sandjord eller tilført glacialgrus. De største høider i dette parti af herredet er J aattennuden paa vestsiden af Gandefjorden, antagelig noget over 100 m. hsi, samt Randeberghøiden ytterst paa Tunge-