Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/267

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


260 XI. Stavanger amt- ket. Haaland tidligere delt i 4 Sogne, nemlig Haa1and hovedsogn samt Sole. Tjore og Malle annekssogne, af hvilke imidlertid de tre førstnævnte ved res. 19 okt. 1840 blev sammenslaaede til et under navn af Sole Sogn - I judiciel henseende henhørte hovedsognet tidligere til Sole skibrede med undtagelse af 8 gaarde i den nordøstlige del, som var indbefattede under Jaatten skibrede, og en enkelt gaard paa sydSiden (Byberg). der laa under Klep skibrede. Malle annekssogns fire gaarde hørte derimod til Goe skibrede. Dette forhold har udentvil bestaaet fra mi(ldelalderen. dog saaledes at Malle sogn oprindelig laa under Jaatten skr., jfr. s. 88. Det nuværende Haaland tinglag blev oprettet ved res. 12 novbr. 185O. Fornlevninger og historiske notitser. Herredet er rigt paa fortidsminder og kommer i denne henseende Klep herred nærmest blandt Jæderens bygder. Gravhauger og grave af anden form findes her omtrent overalt, særlig paa gaardene rundt Hafsljorden. Her har ogsaa været ualmindelig mange bautastene, hvoraf adskillige endnu findes staa- ende; mange af de største og smukkeste er dog i de senere aar ødelagte. Et sjeldent og meget omtalt monument. en saakaldet »tingkreds« af used- vanlig for1n. findes sydligst paa Solesanden. Det har siden slutningen af forrige aarhundrede været dækket af flyvesand. men opdagedes igjen. omend i forstyrret og mangelagtig tilstand. af konservator Lorangei 1879 (se Aarsberetn. for 1879 side 153–-156). Kredsen. hvis periferi er 68 m., synes at have været dannet af et stort antal reiste heller af omkring 1 meters høide Mellemrummene mellem de reiste stene har været ud- fyldte med en rad mindre rullestene. og fra 8 af dem har lignende rader gaaet ind som radier til kredsens midtpunkt, hvor der skal have ligget en større firkantet helle. Selvfølgelig har denne plads ikke været be- nyttet som tingsted, ligesaalidet som nogen af de mange andre lignende »tingkredsec, der findes paa andre steder i landet; det er utvilsomt kun en af de flere former af monumenter. som man i hedensk tid har brugt for at udmerke gi-avsteder. Af oldsagfund haves et betydeligt antal fra stenalderen. Deriblandt er adskillige verkstedfund, de rigeste fra Sole. især fra Solesanden. Fra broncealderen kjendes næsten ligesaamange fund her som i Klep, og de fleste er gravfund. Et af de merkeligste er det. som i 1842 blev gorti en meget stor rund haug paa Jaasund. Her fandtes i et gravkammer skelettet af et menneske og skraat liggende over dette et vel bevaret broncesværd samt nogle stykker uldtøi og 2 bronceknapper (univ. saml-)– Haugen gik almindelig under navnet »Sotehaugen«, fordi man troede. at den i slaget i Hafsfjord faldne Sote jarl var begravet her. Det var et af de mange løse sagn om oprindelsen til deslige bauger, der er opkomne i de seneste aarhundreder, og undersøgelsen godtgiorde her meget klart sagnets uefterrettelighed, idet den viste, at haugen maatte have ligget der i mange hundrede aar før Hafsfjordslaget. Et andet større fund fra denne tid er gjort paa Ræge, i »GrimshaugC, hvor der fandtes 2 kamre af mandslængde. af hvilke det ene indeholdt brændte ben. en liden taug (pincet) og et stykke af et knivblad af bronce. medens der i det andet fandtes et bredt baandformet diadem, to armringe af samme form. en stor »tutulus« og en mindre do.. et dolkeblad m. m- af bronce, udentvil nedlagt med et ubrændt lig (Stav. mus.). Ogsaa i »Melhaug1 paa Sole blev et merkeligt fund gjort i 1879 af konservator Lorange. Haugen havde ikke mindre end 4 gravkamre. 1 liden hel1ekiste og 3 større kamre omtrent af mandslængde. De sidste, der alle syntes at have indesluttet ubrændte lig, indeholdt ingen oldsager; i den lille kiste derimod fandtes brændte ben samt en smykkenaal. en kniv og en pilespids af bronce (Berg. mus.). Sværd fra broncealderen er fundne – foruden det allerede nævnte paa Jaasund – paa Sole og paa Malle (paa det sidste sted 2 stykker). Til broncealderen hører ogsaa de her paa 2 steder fundne helleristninger. Den betydeligste af disse findes paa Reveim i Malle sogn, i en mod Hafsfiordens indløb vendende fieldvæg. Der er flere