Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/261

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


2å4 XL Stavanger amt. med brændte ben (Berg. mus.). Paa Store Vatne er fundet en meget stor lerurne med brændte ben, en af de største. som kjendes fra norske gravfund. afbildet i Aarsberetn. 1873 fig. 17 og iNorske oldsager flg. 358. og paa Hove en stor lerurne af ualmindelig form. med gjennemboret hank, der tillige har gjort tjeneste som tud, ogsaa med brændte ben i. af bildet i Aarsberetn. 1874 flg. 12 og i Norske oldsager fig. 357 (begge fund i 11niv. saml.). Ogsaa fra flere andre gaarde er indkomne usedvanlig store og vel bevarede gravkar af ler. saaledes til univ. saml. fra Some og Lure (den første afbildet i Norske oldsager fig. 363) og til Bergens musæum fra Lunde og Espeland. – Af de til den yngre jernalder he- rende fund maa nævnes et gravfund fra Some i univ. saml., der bl. a. indeholder et rigt sæt af forgyldte ornamentbeslag af bronce til et sæle- tøi (de fleste af b. i Norske oldsager fig. 618–627). 0rnamenterne eri irsk stil, og fundet slutter sig saaledes til den lange række af fund af .irske ornamentstykker. som nu kjendes, især fra Vestlandet. og som paa oldsagernes omraade giver vidnesbyrd om den sterke forbindelse. der i Vikingetiden bestod mellem Norge paa den ene side og Irland og Skot- land paa den anden. Paa Søndre Hogstad ( eller muligt paa det til Riskekverven og Hef- land herred hørende Nordre Hogstad) findes levninger af en bygdeborg paa et høit fjeld, kaldet Storeberget, der ligger im mil fra gaarden i dens udmark. Ovenpaa fjeldet er en flade af temmelig betydelig udstrækning, og paa dennes nordøstre side, hvor det alene er muligt at komme op. er der bygget en 160 alen lang. 2–3 alen høi og I–2 alen tyk mur, med en aabning. der har tjent som indgang. Der er en kilde oppe paa fladen. Fra middelalderen kjendes en runesten paa Skeiene under Nedre Austraatt, der nu igjen er reist efter i lange tider at have ligget som klop over Stangelandsaaen. Dens indskrift er: þURBIORN SKALT RAISTI SIN þ0NA AFT S’I’IN þURI SUN SIN ISO TONMARKU FH‘ (Torbjørn skald reiste denne sten efter Steintore. sin søn. som faldt i Danmark). En anden runesten fandtes i 17de aarhundrede paa Skjæveland, men denne er for lang tid siden forsvunden. og en gammel afskrift af runerne, som haves, er for ufuldkommen til. at der kan bringes noget ud af den. Fra samme gaard er til en privatsamling kommet et drikkehorn fra den senere middelalder med beslag af forgyldt kobber og fod af samme metal i form af en vertikal. i halvrunding bøiet plade. Paa randbeslaget staar: iaspar. melchior (navnene paa to af de hellige tre konger, hvis navne ofte findes paa drikkehorn) og paa foden: ave m[aria]. Paa Lure har tidligere staaet et stenkors. hvorefter det ved fjorden liggende sted, hvor det stod, endnu heder Krossane. l-laal-and heri-ed [85,2“1 km2, 3045 indb.] er beliggende 1den nordvestlige del af Jæderen og Dalenes fogderi og indtager det syd- lige og vestlige parti af den store landtunge, som skyder ud mellem havet i V og Gandefjoi-den i Ø. Det grænser mod N til Hetland, mod Ø til Hetland og Høiland, mod S til Klep og mod V til havet Til herredet hører derhos en stor mængde udenfor kysten liggende mindre øer og holmer med et samlet areal af 3.29 km2. De største af dem er Rott (l,–ri km9), Kjør (0,s1 l(m’) og Haasteinen (0ɔ18 km2). Fastlandets største udstrækning fra N til S er 17 og fra V til Ø 7 km. Hei-redet, som danner eget tinglag og lensmands- distrikt under Jæderens sorenskriveri, falder sammen med preste- gjældet af samme navn, hvilket har tvende kirkesogne, nemlig Haa-