Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/262

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Haaland her-red. 2åå land eller Sole hovedsogn paa sydsiden og Malle annekssogn med fire gaarde paa nordsiden af Hafsfjorden. Under hovedsognet ligger Tananger kapeldistrikt, omfattende den mellem Hafsfjorden og havet udgaaende landtunge Fjæreneset (Fjøreneset). Haaland hører til Jæderens flade land, men dets terrain er dog idethele noget mere kuperet end i den sydlige del af Jæderen Hovedsognets midtre del optages af en stor og jevn slette, der stræk- ker sig fra bugten ved Sole kirke i sydøstlig retning til grænsen af Høiland. Søndenfor denne slette, hvor der i 1883 blev opmaalt en 3.s km. lang grundlinje til benyttelse ved landets triangulering, hæver landet sig ud mod kysten til et lidet aasdrag, som naar sit høieste punkt i det som landkjending merkelige Hellestøfjeld eller Vig- delfjeld (122 m. o. h.) og falder temmelig brat af mod havet iV og den saakaldte Bybergsand i S. Ogsaa nordenfor hin slette træder fast fjeld paa flere steder i dagen. dannende mindre. i regelen ise- leret liggende forhøininger, saasom K jærb erg ved Søndre Stokke- vand, Tanangerhangen (trigonometrisk punkt, 85 m. o. h.) paa Fjæreneset og Malletuen paa nordsiden af Hafsfjorden. Berg- arten er i hovedsognet forstørstedelen gneis, medens det i anneks- sognet er skifer, som danner under-grunden. Jordsmonnet bestaar af sandjord, tildels, navnlig paa de fleste til Hafsfjorden stødende gaarde, ogsaa af ler. Paa flere steder findes kalklag i skiferen, og paa Kolnes forekommer skjælsandsleier. De lavere strøg er ofte myrlændte Den største myrstrækning findes i heri-edets sydøstlige del, mod grænsen af Høiland (Gimremyren). Tildels er torvmyrerne overdækkede med et lag af sand paa I–1V2 meters dybde. Ved kysten gaar sandjorden tildels over til flyvesand, hvoraf findes tvende betydelige strækninger. nemlig ved Byberg i berredets sydvestlige hjørne og ved Solevigen. Paa sidstnævnte sted strækker sandfeltet, almindelig kaldet Solesanden, sig over gaardene Soles og Ud-Soles ud1narker flere kilometer ind i landet og synes for hvert aar at erobre sig større terrain. Ved Byberg er derimod sandflugten for nogle aar siden dæmpet ved beplantning og fredning. – Af vande findes flere, men de betydeligste ligger i grænsen mod naboherrederne og tilhører kun delvis Haaland, saaledes Haaland S– vandet (1,oe km9) og Nordre Stokkevandet (2,s4 km“) paa nord- grænsen mod Hetland, Søndre Stokkevandet (3,99 km2) i grænsen mellem Hetland, Høiland og Haaland og det nu forøvrigt 11dtappede Skaseimva ud i grænsen mellem Haaland. Høiland og Klep (jfr. side 23O og 247). Det samlede af ferskvande dækkede areal er 6,49 km2. Herredets vigtigste vasdrag er Nordre Stokkevandets 3 km. lange afløb til Hafsfjorden. – Kysten er bugtet og i den nordlige del sterkt indskaaret. Den betydeligste indskjæring er den historisk bekjendte Hafsfjord, som henimod grænsen af Hetland trænger 9 km. ind i herredet i sydøstlig retning; dens indløb er temmelig trangt og tildels af ringe dybde. men længere inde udvider fjorden sig til et ganske anseligt og temmelig dybt bassin, der er seilbart ligeindtil