248 XL Stavanger amt. Herredets folkemængde var i 1801: 1269; 1825: l877’ 1845: 2439; 1865: 3215 og l875: 3599. Det sidste tal giver gjennemsnitlig 2] mennesker pr. km2, men saavel i Gandeda1en som i den vestlige fladbygd er bebyggelsen meget tættere. Ogsaa i fjeld- bygden er dalførerne ganske vel befolkede, hvorimod de brede aas- rygge og heier længst mod øst er ubeboede. Folkemængdens ti1vekst siden aarhundredets begyndelse udgjør l84 procent. Efter matri- kulen af 1886 har herredet ialt 73 gaarde (matr.–no.) med en skyld af mk. 1356.es (urevid. dlr. 572. 2. 2l). Den gjennemsnitlige pris pr. Skylddaler er efter de i 1852–80 stedfundne Salg beregnet til kr. 2982. Jordfællesskabet anføres allerede i 188O at være i det væsentlige ophævet, saavel i indmark som i udmark. Ende1 teige- blanding forekommer dog fremdeles. Herredets største udelte gaard er Høiland prestegaard, der med en skyld af mk. 49,a-1 hidtil har været en af amtets betyde- ligste eiendomme. Den skal være omtrent en norsk mil i omkreds og har med underliggende 14 l1usmandspladse omtrent 74O maal indmark, hvorpaa i almindelighed avles omtrent 3 a 4 bl. rug, 6O bl. byg, 400 hl. haVre og 38O l1l. potefer samt fødes 1O heste, 7 O fækreature og 240 faar-. Naar undtages et lidet,smukt parti af natur- lig løvskov, beliggende lige Ved husene, har gaarden ingen skov, men derimod meget betydelige torvmyrstrækninger, som ogsaa indeholder god dyrkningsjord, navnlig den saakaldte Høilandsmyr, hvilken det derfor i den senere tid har været tale om at tørlægge ved hjælp af en kanal til Stokkelandsvandet. Af gaarden, der ifølge et testament fra slutningen af det 14de aarhundrede tilhører Høilands sogneprest- embede (»kirke og prestc), er i 1887 7 husmandspladse med et betydeligt areal (over 40O ha.) af udmark, ialt skyldsat til mk. 17,ss, bleven solgt til forstvæsenet til skovplantning, og yderligere reduktion af eiendommen er bragt paa bane. – Herredets øvrige gaarde med en skyld af over 10 mk. er følgende: Han e, 56,sT. Austraatt, øvre, 38,4l, og nedre, 51,e2, Stangeland, 30,as, Tro- nes, øVre. 12,49, Brueland, î3,27, Sandve,:32,62, Skei. 1l,2s, Hove, 13,so, Sørbø, l8,2o, Aase, 34,15, Lunde (á ])andi), 31,s2. Kvaal, 11,os, Vagle, 20,s2, der alle hører til den omkring og indenfor Gandefjordens bund liggende Gandebygd, vestenfor hvilken Stokke, søndre, 24,69, Lure, 46,29, Some (á Sóma), 44.,vs, Aust- vold, 24,se, Aarsvold., 45,6s, Kjellingland (udt. Kjedland, alm. skr. Killingland), 13,1s, Jutland, 13,s4, Heigre, 3ðɔ31, Malmeim (udt. Malmei, alm. skr. Malmin), 35,6e, Rau stad (alm. skr. Rougstad), 12,as, Lea (á I‘æðom), 35,2s, Folkvaar, 35,“1s, ’l’odneim, 29,åo, Asseim, 17,es, og Skjæveland (Skialfalan(l), 51.,4s, m. fl. gaarde udgjør herredets fladbygd, medens Foss-Eigeland, 13,sv, Braa- Stein (opr. form udentvi1 Brúarsteinn, af brú, bro), 24,ss. Haa- land, nedre, 15,v6, Tjesseim, 18,4‘1, Myglebostad (Zl[ykla- bólstaðir), 15,v6, Ur-Eigeland (i daglig tale blot kaldet Eigeland), IO,15–, Aareskjold, 12,9‘1, Svihus, 1O,so, KjoseVig (ZØósarvík, alm. skr. Tjosevig), I7,49, Hogstad (alm. skr. Haug-stad), søndre,
