Haa herred. 223 lavtliggende flyvesandsstrækning., som hovedsagelig ligger paa gaarden Nærlands grund, og som for en ]5–20 aar tilbage truede denne gaard med ødelæggelse, idet sanden i stormveir førtes henover de dyrkede marker og afleirede sig i store fonner langs stengjærder og andre forhøininger. Efterat imidlertid sanden var bleven fredet og ved forstvæsenets bistand beplantet med sanddæmpende vekster, er store strækninger nu atter tilgroede og betydelige partier af det næsten ødelagte græs- og beiteland igjen opdyrkede. Søndenfor Haaelven falder landet af mod V i en brat strandbakke, under hvil- ken der strækker sig en smal strimmel jord, besat med store kampe- stene. Obrestadbrekken er denne kystvolds høieste punkt, ca. 4O m. O. h. – Drivværdige metalanvisninger er ikke fundne i her- redet. Derimod har man ment, at der under sanddækket kunde være en mulighed for at finde stenkul, og i 1872 blev der endog i Stav- anger stiftet et selskab med det formaal i den anledning at foretage boringer. Efter nogle faa aars forsøg blev imidlertid arbeidet opgivet. - Det største vasdrag er Haaelven, af hvis hele, 35 km. lange, løb dog kun de sidste 7 km. falder inden herredet, idet den, kom- mende fra Time, i sydvestlig retning gjennemstrøn1mer Nærbø Sogn for at falde i havet ved Haa prestegaard Blandt de øvrige smaa- elve og bække, der alle bar sit udspring paa den ovenfor nævnte myrlændte terrasse, hvorfra de løber ret ned mod kysten, kan næv- nes Tvihaugelven, der tildels danner grænsen mellem sognene, Var-haug“elven, som falder i havet ved Varl1aug kirke, og Kvas- sein1elven i grænsen mod Ogne. Det betydeligste vand er H øi- landsvand et (l,21 km2), hvoraf den nordligste snip falder inden Klep herred, dernæst Søilandsvandet (0,eo km2). De øvrige vande er ganske ubetydelige og det samlede af ferskvand dækkede areal kun 2,å4 km2. Af myrer findes en mængde, saavel i det østlige bakke- plateau som nærmere kysten, særlig mellem Neseim og Taa1–land langs og paa begge sider af Haaelvens nedre løb. –- Kysten ligger aaben mod havet og er, som nævnt, ganske uden skjærgaard. I det sydlige sogn følger den en næsten snorret linje, hvorimod deni Nærbø danner nogle aabne og grunde bugter, bl. a. Obrestadbugten., Seilvaagen og Saltebugten, af hvilke dog kun Seilvaagen dan- ner en maadelig beskyttet naturlig landingsplads. Folkemængden var i 1801: 1707; 1825: 2179; l845: 261å; 1865: 3006 og i 1875: 3120, hvoraf 1439 iNærbø og168] i Varhaug. 0verhovedet kom der i det sidstnævnte aar over 21 indb. pr. km2„ saaledes at altsaa herredet hører til amtets tættest befolkede dele. Bebyggelsen er nogenlunde jevnt fordelt over det hele areal undtagen i l1øidedraget langs østgrænsen, hvor den er tyndere. Efter matrikulen af 1886 har hovedsognet 33 gaarde (matr.–no.) med en skyld af mk. 624,u, annekssognet 37 gaarde med mk. 654,so, det hele herred saaledes tilsammen 7O gaar-de, skyldlagte til ialt mk. l279,s4 (urevid. dlr. 637. ». 1). De enkelte brug er gjennemsnitlig adskillig større end i an1tet overhovedet; vistnok er der mange smaabrug, men til gjengjæld ikke saa faa, navnlig i
