Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/231

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


224 XL Stavanger amt. annekset, der er betydelig over middelstørrelsen. Den gjennem- snitlige pris pr. Skylddaler er efter de i løbet af aarene 1852–80 stedfundne Salg beregnet til kr. 2139. Allerede i 188O anføres jordfællesskabet i det væsentlige at være ophævet saavel i indmark som i udmark, men det tør være, at de foretagne udskiftninger til- dels ikke er saa ganske fuldkomne. Af heri-edets gaarde har Haa prestegaard (oprindelig fler- talsord: Hár, á en skyld af mk. 19,21W hvoraf dog mk. O.so eies og benyttes af fyrvæsenet. Gaarden, som er beliggende i hovedsognets nordvestlige del ved Haaelvens udløb, et bøsseskud fra havet, har 24 ha. indmark, særdeles god jord, hvorpaa aar om andet avles omtrent 14 l11. rug, 28 hl. byg, 14O hl. havre og l10 bl. poteter samt fødes 5 heste, 15 storfæ og 7 O faar. Den har hver- ken skov eller torvmyr (presterne har brugt at kjøbe ret til torv- skur paa andre gaarde), men fo1trinlig tangstrand og betydeligt laksefiske saavel i søen som i elven. Neseim, 37,16, beliggende 2 a 3 kn1. længere op ved Haaelven, o1nfattede efter 1natrikulen af 1836 10 brug, der af kjøbmand I. M. Köhler for noget over 30 aar siden samledes til et. Gaarden, som nu er amtets betydeligste jordeiendo1n og for tiden eies af brødrene Berner i Stavanger, har et areal af 203 ha, hvoraf 63 ha. er draiueret og 35 ha. naturlig eng, 2 ha. have og 1V2 ha. plantet skov. Avlingen er sedvanlig henimod 50O hl. korn. 35O hl. poteter, 110O bl. turnips og nær 30O bl. kaalrabi, næper og gulrødder, hvorhos der for tiden haves en besætning af 10 heste, 70 storfæ og 15 grise. – Foruden oven- nævnte gaarde findes der følgende med en skyld af over lå mk.: a) I hovedsognet: Rimestad (ogsaa Skr. Reimestad), 16,26. Høi- land, 29.21, Søiland, l-5,sv, Nærland, 43,ae. Njæreim (.Marð- heimr. af gudenavnet Njørd; alm. Skr. Næreim), 28,19, alle paa nord- siden af Haaelven; søndenfor samme er 0brestad, 36,14, Reime, nordre, 29,1s, og søndre, 19,1o, Vigre, 22,3lɔ Kvie (Kvíar), 2I,18ɔ Taarland. 30,vs, Bø, 47ɔ21? Gudmestad, l7,98, Rise, 38,42, og Opstad, 37,49. b) I Varhaug anneks: Hobberstad, 23,91, Var- haug (Varhaugr), nordre, 17,69, og søndre, 36,vs, Lerbrekke (Leirbrekka), l5,41, Aanestad, 40,23, Ueland (udt.Ualaud),17,os, Reistad, 15,se. Husvegg, 33,es, Odland, 27,s2., Skretting, 33,ss. Haaland, 22,2e, Aarsland, 17,sv, Stavneim, 32,ss, Horr (Haar), &,1o. Vold, 36,2o, Herikstad, 16,66, og Anisdal (alm. Skr. Anniksda1), 2O,12. J ordbru g og fædrift, der er befolkningens vigtigste nærings- veie, staar temmelig høit og er i jevn og god fremgang, særlig for kvægavlens vedkommende Veksling mellem ager og eng samt græs- frøsaaning foregaar i stedse stigende udstrækning, den rige adgang til tauggjødning benyttes flittig, og i de sidste aar er mange mer- gelgruber bleven aabnede. Af havre og poteter avles betydeligt til salg, af byg omtrent for behovet. Havnegangene er maade-lige, men kreaturstellet godt, og afkastningen bliver stedse større. Hesteavl drives i betydelig udstrækning, og en mængde ungl1este sælges aarlig