“ Lund heri-ed 197 Lundevandet). Ogsaa paa Lundest1–and en, d. e. Lundevandets vestre side, ligger adskillige gaar-de. Jordsmonnet er i regelen sand- jord, som oftest temmelig skarp; gaardene nedover den nysnævnte Lundestrand har dog dybere muldjord og tildels myr. Folkemængden vari l80l: 946; 1825: 1203; 184å: 1402; 1865: l472 og ]875: 1477. Det sidste tal giver igjennen1snit kun 5 indb. pr. km9, saaledes at altsaa herredet hører til amtets svagest befolkede distrikter. Den bedste bebyggelse forekommer i Kirkebygden og i Hovsherred. – Herredets0 matrikul omfatter 52 numere (gaarde), der tilsammen er skyldsatte til mk. 395,se (urevid. dlr. 311. 1. 11), men er meget udstykkede, saa at de enkelte brug overhovedet er mindre end i de fleste andre af amtets herreder. For det hele tinglag (altsaa inkl. Heskestad) er middelp1–isen pr. Skylddaler efter de i aarene 1852–-80 stedfundne Salg beregnet til kr. 1353. De fleste gaarde har havt udskiftning, saa i regelen findes der kun fællesskab i udmark. Heri-edets største gaard i et brug er prestegaarden Lund, mk. 15,41, hvorpaa avles omtrent 60 bl. havre og 140 hl. poteter samt fødes 2 heste, 10 kjør og 18 –20 sauer. Til gaarden, der er beliggende paa en slette ved Moielvens udløb i Lundevandet og har temmelig skarp jord, men vidtløftige udslaatter og 1øvskov, tilstræk- kelig til husbrug, naar torv benyttes ved siden, hører 2 husmands- pladse foruden kirkesangerens jord, hvorpaa fødes tilsammen 12 kjør og 25 sauer samt avles 25 a 30 bl. korn og 70 hl. poteter. –- Af de øvrige gaarde kan nævnes Gjersdal, II,62, Eige, 10,ss, Tjel- lesvig, l3,41, og Skaaland, 25,24, alle paa Lundestranden, Hamre., 15,os, og Linland, 1O,99, paa Lundevandets nordside, samt Hauk- land, 29793, Eigeland, 10,o4, tidligere kompagniehefsgaard, og Moi, 16,9o, i Kirkebygden. I Hofshe1–red ligger Handeland, 10,e2, Hove, 14.,9–1, Eig, l9,1o, og Steinberg, 18,9o; i et dalføre. der skjærer op mod NØ fra Hovsvandet, er Austreim (alm. Skr. Østrem), 11,ä9, og i den trange dal nordenfor Rusdalsvandet Rus- dal, 13,a2. “ Hovednæringsveien er jordbruget, som dog endnu ikke er synderlig fremskredet. De dyrkede arealer er smaa og driftsmaaden ofte tungvindt og gammeldags, tildels som følge af det bakkede ter- rain. Veksling mellem ager og eng foregaar kun ganske enkeltvis, og de fleste agerbrugsarbeider udføres i en stor del af herredet væsentlig ved haandkraft. PotetesavIen giver dog iregelen lidt overskud, men af korn, hovedsagelig rug, maa der kjøbes temmelig meget. Ogsaa fædriften, som er jordbrugets hovedgren, staar ad- skillig tilbage. Kreaturholdet er i regelen for stort, fodringen derfor ofte knap og kvægracen mindre god. Salg af kreaturer til øst.ligere bygder skaffer imidlertid megen indtægt, hvorimod der kun haves lidet tilovers af smør eller andre meieripr0dukter. Beiterne er i rege- len ganske udstrakte, men tildels ubekvemme og af en tarvelig he- skaffenhed. Særlig er kreaturerne meget udsatte for den saakaldte »grassot« eller romasyge, en slags benskjørhed, der tilskrives nydelsen
