Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/15

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


8 XL Stavanger amt. ä Natu1–lig beskaIlenhed. Høideforho1d. Det er neppe nogen anden landsdel, som i forhold til sin udstrækning frembyder større forskjelligheder end Stavanger amt i henseende til naturlig beskaffenhed i det hele. Medens den største del af amtet maa betegnes som et af dybe og trange fjorde eller dale søndersplittet høiland,‘ der overhovedet ikke afviger synderlig fra Vestlandets øvrige egne, har Jæderens flade land med sin aabne, ubeskyttede kyst, sine udstrakte flyvesandsbelter og sine brune, ensformige lyngmarker neppe noget andet sidestykke inden vort land. Mellem disse yderpunkter finder en gradvis overgang sted, og idetmindste naar man bortser fra Jæderen, hvis bergløse flade stikker temmelig skarpt af mod de indenfor liggende heistræk- ninger, lader der sig neppe paavise bestemte grænser-, der adskiller landskaber af afgjort forskjellig karakter-. Høifjeldet sænker sig efterhaanden til fjeldmarker, disse igjen til heie, og fra de af aabne dalfører gjennemskaarne heilandskaber er der intet langt sprang til det af isolerede bergknauser afbrudte lavland. I det store og hele frembyder dog amtets tvende fogder-ier saa mange uoverensstemmelser, at det under en orografisk oversigt er l1ensigtsmæssigst at behandle- hvert af dem for sig. Det sydlige fogderi falder da naturligen igjen i to dele, Jæderens sletteland og Dalenes heie, og hvad Ryfylke angaar-, vil det ogsaa for dette fogderis vedkommende være til let- telse for fremstillingen, naar n1an, med Vindefjo1–den og dens fort- sættelse Sandeidfjorden som grænseskjel, sondrer mellem dets østlige, høiestliggende og dets vestlige eller nordlige, lavere del. De til am- tetsl fastland hørende bygder falder altsaa i følgende 4 grupper: 1) Ryfylkes østlige høiland, 2) Ryfylkes nordlige (ytre) fastland, 3) Dalenes heie, hvorunder forøvrigt ogsaa Hele herred af Ryfylke fogderi naturligst henregnes, samt 4) Jæderen. Hertil kommer ende- lig 5l a1ntets talrige„ navnlig iog omkring Boknfjorden liggende, øer. I– Ryfylkes fi8tIlge h0iIa1Id, som altsaa omfatter det indre af Ryfylkes fastland mod NV indtil Vinde- og Sandeidfjorden og mod S indtil Høgsfjorden og det med fogderigrænsen temmelig nær sammenfaldende dalføre, der fra Høgsfjordens bund gaar først i syd- østlig, dernæst i nordøstlig retning op til amtsgrænsen (Dirdalen), kan idethele betragtes som en udstrakt, tildels temmelig høitliggende- fjeldmark. Af de forøvrigt kun faa paalidelige høidebestemmelser, der haves for amtet, fremgaar, at denne fjeldmark har sit høieste parti i det nordøstlige hjørne, hvor Vasdalseggen paa Haukeli- fjeldet i grænsen mellem Suledal og Vinje, 18 km. i NØ for Sule- dalsvandet, med en høide af l657 m. O. h. er amtets høieste maalte- punkt. I disse trakter findes derfor ogsaa samlet, hvad amtet har af evig sne og is, omfattende et areal af omtrent 26 km9, hvoraf 12 km2 falder paa Sande og 14 km9 paa Suledal herred. Fra dette høifjeldsparti sænker terrainet sig efterhaanden og med temmelig stor