Egersund. 10’5 1 Stedets havnekasse havde i 1886 en indtægt af kr. 236 i toldprocenter og kr. l36 i renter samt en udgift til lønninger af kr. 34. Dens beholdning ved aarets udgang androg til kr. 3684, men den havde samtidig en gjæld paa kr. 4393. Legater: ]) Enke Malene Bechs for enker og forældreløse børn, stadfæstet ved res. 8 jan. l876, oprindelig ca. kr. 3000, der ved udg. af 1886 var steget til kr. 4000. 2) Sorenskriver Feyer og frues legat for flittige og trængende elever af EgerSunds almue- skole, kr. 400, stadf. ved res. 27 novbr. 18“85. – Antallet af de af fat tigv æSen et understøttede l1ovedpersoner varierede i aarene 1876–84 mellem 111 i l884 og 139 i ]882. Middeltallet for den nævnte 11iaarige periode var ]23, hvilket svarer til 51 pro n1i1le af byens folketal i 1875. Stedets fortrinlige havn var allerede i middelalderen en af de ster- kest benyttede anker- og anløbspladse under farten langs kysten og næv- nes i denne egenskab oftere i sagaerne. Saaledes lagde i 1028 Knut den mægtiges store krigsflaade ind her paa det tog, hvorunder han satte sig i besiddelse af Norge og fordrev dets indfødte konge, Olaf den hellige. Derfor heder det i en islandsk skalds hæderskvad over Knut: »Hav- dyrets kulsorte sider gled haardt frem over havet forbi Lister. Hele Egersundet der syd laa fyldt med havets ski (d. e skibene)C1. Derimod varede det 1ænge, inden der reiste sig et handelssted af betydning. og endnu i begyndelsen af det 17de aarhundrede skalher kun have staaet 5–6 huse. I 1658 anføres havnen som hørende ind under Sogndals toldsted samt med nogen i11d- og udførsel, og-i aarhundredets slutning eiede ste- det selv nogle smaafartøier. Fra 1686 til 1738 laa det under Kristian- sands kjøbstadsdistrikt. men overgik i sidstnævnte aar til Stavangers. Sit oprindelige opsving tog byen i det 18de aarhundredes første halvdel. Denkal(les i Kristiansands privilegier af l738 et »ve1 bebygget sted1 og tællede ifølge de Fine i 1745 142 huse med 5 til 60O beboere. I 1769 var indbyggerantallet steget til omkring 620. Dog fik byen først ved reskr. af 18 juli 1798 eget toldsted. Under indflydelse af indeværende aarhundredes rige sildefiskerier nød den en fortSat, sterk opblomst- ring. der ikke i væsentlig grad hemmedes ved de betydelige ildsvaader, der i den samme periode er overgaaede stedet- Af saadanne er nemlig fire at anføre. Nat til 13 april 1817 ødelagde en heftig ildebrand 19 vaaningshuse. hvorved 4O familier blev husvilde og mistede sine eiendele; nogle blev ogsaa –forbrændte og forslagne«. Endnu større var skaden den 14 Septbr. 1843. da to trediedele af byen, ialt 92 huse foruden de fleste pakhoder, lagdes i aske. I 1859 (den 7 juli) tilintetgjordes paany 40 huse. assurerede for 16.28Ö spd.. og da den saaledes rammede bydel atter var opbygget, gik den om morgenen den 20 oktbr. 1862 paa 4 huse nær igjen op i luer, idet 28 husnummere med en assuranceværdi af 18,000 spd. under en orkanagtig storm afbrændte 70 familier blev ved denne leilighed husvilde. “ Paa en ved indløbet til Vaagen liggende “»vel situeret klippig ø1, Lindøen. havde ladestedets beboere i begyndelsen af forrige aarhundrede ladet opkaste et lidet batteri og paa samme bekostet oplagt 9 smaa kano- ner. Disse befæstninger fornyedes for kronens regning under krigsaarene i begyndelsen af indeværende aarhundrede. da der opførtes 2de batterier, hvoraf enkelte levninger endnu er at se. I eller ved Ege1–sund fandtes i middelalderen to kirker, St. Laurentii
