Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Smaalenenes amt. 6ð hald til Moss og især i strøget paa begge sider af Glommen fra Fredr-ikstad til Sarpsborg. Navnlig fra omegnen af de to sidstnævnte byer, tildels ogsaa fra den til Fredrikshald hørende bydel, Tistedalen, indeholde lægernes aar- lige beretninger jævnlige klager over de sanitære misligheder, som en stærkt sammentrængt arbeiderbefolkning under usikre og vekslende velstandsbeti.ngelser pleier at være underkastet. Særlig har den del af Glemminge sogn, som ligger nærmest om Fredr-ikstad, og hvoraf en del ved denne bys senere udvidelse er inddraget i samme, været uhel- digt stillet baade ved slet og uregelmæssig bebyggelse og ved ugunstige jordbundsforhold, der have vanskelig-gjort anlæg af afløbsrender; indtil for ikke lang tid siden kom hertil utilstrække1ig adgang til godt vand, hvilket imidlertid nu er afhjulpet ved et i slutningen af syttiaarene anlagt vandværk. “ Foruden difterit, ty’foidfeber og diarrhoe, hvilke tre syg- domme overhovedet maa ansees som de for slette sundhedsforhold mest betegnende epidemiske visere, have tillige de sædvanlige Virkninger af slet næring: blodmangel, svækket fordøielse og kjertelsygeä i de her nævnte egne fremkaldt en mere fremtrædende sygelighed. Næsten fra dem alle føres der af læg-erne hyppige klager over mangel paa melk, saa at sort kaffe tidlig kommer til at udgjøre en væsentlig del af børnenes føde: fra Borregaard berettes det saaledes, at sær- skilte foranstaltninger have maattet træffes for at forskaffe ialfald de syge den nødvendige me1k. Hvor, som i disse egne, de diegivende mødre i regelen ikke ved fabrikarbeide holdes borte fra hjemmet, gjør denne mangel sig selvfølgelig mindre gjældende i det første leveaar, og da det derhos ofte iagttages, at ganske spæde børn oftere undgaa smitsomme sygdomme (f. ex. skarlagensfeber) end noget ældre børn, er det ikke uforklarlig-t, at den større døde1ighed i barnealderen endnu ikke viser sig i det første aar. Mindre hensigtsmæssige føde- midler tør det ogsaa tilskrives, at saakaldet »kardialgi“ (o: smerter under brystet) herfra omtales endnu hyppigere end fra de fleste andre steder i landet. Det maa desværre tilføies, at sygdomme, fremkaldte ved spirituøse drikke, forholdsvis ofte komme til omtale fra Sarpsborg, F1“edrikstad og Fredrikshald, saavelsom fra disse byers omegn, maaske dog mindre i den seneste tid. Med hensyn til den hyppigere forekomst af børnekopper, kan det bemærkes, at Smaalenene, som grænseamt mod Sverige, hvor syg- dommen er hyppigere end hos os, oftere har været udsat for smitte- indførelse derfra; flere af de i det hele sjeldnere forekommende tilfælde af exantbematisk tyfus, et par mindre blodgangsepidemier og ikke ganske faa syIilitiske tilfælde ti1skrives ogsaa i beretningerne smitte- indførelse fra Sverige. ’ De i vort land lidet hjemmehørende koldfebre have i“ dette amt forekommet i noget større udstrækning paa en af Hvaløerne: Kirkeøen; især i 1854 og de nærmest paafølgende aar angi-ebes paa denne ø mange beboere i nærheden af den saakaldte Arekile, hvor udbredte sumpe havde dannet sig, idet tillige kort i forveien en i sammes nærhed voksende furuskov skal være bleven nedhugget. Fredr-ikstad nævnes som et sted, hvor koldfeber i tidligere tid undertiden opstod,