Smaa1enenes amt. 53 Landbefo1kningens b o h av e frembyder heller ikke mange særegen- heder; det viser sig, at den ogsaa i denne henseende længe har fulgt tidens vekslende smag. Det synes, som om navnlig de i amtet lig- gende herregaarde have øvet en ikke ringe indflydelse, idet bønderne dels have efterlignet, hvad de der saa, og dels ved auktioner ere komne i besiddelse af mange gjenstande, der fra herregaardens sale vandrede over i bondegaardens bjælkestue og bevaredes der i mange slægtled, indtil de først i vor tid atter have gjort en vandring, til opkjøbernes og antikvitetshandlemes magaZiner, og derfra igjen ere spredte viden om til offentlige og private sam1inger. Ved siden deraf har der dog ogsaa i Smaalenene ved stuernes udstyr holdt sig enkelte gamle træk, der ere fælles med store dele af det øvrige land, og som hænge sammen med husets indretning. Saaledes forekommer der endnu hist og her malede tavler, der ere anbragte i Væggen over den plads, som gjælder for høisædet. Disse »høisædestavlerC, der dels ere malede med bibelske fremstil1inger, dels med religiøse sentenser, svare aldeles til de »høisædestæpper«, som have været brugelige i andre dele af landet. De ere ganske vist “ meget sjeldne, og deres antal aftager stadigt; men de træffes dog paa steder, hvor de mindst skulde ventes. Særegne saakaldte nationaldragter synes, i de mere afsides bygder, at have været i brug ind i det 19de aarhundrede, men ere nu aldeles forsvundne. Den gamle mandsdragt fra Id var en frakke af hvidt eller graat vadmel, der i sømmene var udsyet med grønne snorer, og dertil knæbenklæder; formodentlig var denne i det 18de aarhundrede almindelig i brug over det hele amt; omkring 1780 nævnes fra Spydeberg de saakaldte »Valderskufter«, der maa have været noget lignende, og som da vare ifærd med at forsvinde. Kvin- derne brugte trøier af vadmel og skjørter af verken. Af gamle eiendommeligheder i sæder og skikke er nu kun lidet 1evnet. Folket i landsbygderne har modtaget stadig paavirkning fra byerne og fra udenverdenen,’ i høiere grad end tilfældet er i de fleste andre amter. §II. Lfi89ffiSbe8I(affefihedɔ 3Hfi(Ih0dSflI3tafi(I Og ffi0dIOlfifiIf0I’hOI(I— Smaalenenes befolkning tilhører, hvad dens legemsbeskaffenhed angaar-, overhovedet den store sydøstlige gruppe, der indtager egnene om Kristianiafjorden, Kristianias opland, Mjøsegnene og den nedre del af Østlandets store dalfører. Den kan i det hele betegnes som middels kraftig med nogen for- skjel i de forskjellige distrikter. I egnene om Fredrikstad synes den at være mindre stærk, ikke usandsynligt paavirket af den her betyde- lige sagbrugsindustri. Med hensyn til værn edygtigh ed synes Smaalenene i det hele at staa noget under de fleste øvrige amter. De i aarene 187 8—81 foretagne undersøgelser af de værnepligtige mandskaber vise nemlig for de smaalenske 1anddistrikter og byer henho1dsvis 5O,s og 41,o pct. dygtige til linien, medens de tilsvarende tal for rigets bygder og byer var 54,o og 39,2. Af amtets landdistrikter viser Rakkestads samt
