Smaalenenes amt. å 1 folketallet i amtets hei-reder og byer efter samtlige hidtil stedfundne tæl1ingerî). § 1O. Antallet af hushoIdnl1—uger og af vaanlngshuse; bygnlngsZ— skikke og andre dermed sammenhængende forhold- e Smaalenenes befolkning var i 1875 fordelt paa 2O 148 familie- husholdninger, —16 offentlige og andre fælleshusholdninger samt 1 496 husholdninger bestaaende af enslige personer. Af familiehusholdnin- gerne hørte 14 940 hjemme i landdistrikterne og 5 208 i byerne. An- tallet af de enslige personer var henholdsvis 831 og 664. Af beboede huse fandtes i Smaalenene ved udgangen af 1875: 15566, hvoraf 13 165 i landdistrikterne og 2401 i byerne, heraf 12 294 og 2 138 almindelige vaaningshuse. De ældste smaalenske huse, hvorom der nu haves efterretx ninger, vare aabne spærrestuer; men af dem er neppe nogen bevaret til vor tid. I det 18de aarhundrede stod der en gammel spærrestue paa Korterud i Eidsberg herred, som allerede da havde undergaaet store forandringer og som siden er helt nedreven. Endnu i l863 stod paa Gamme1srud i Degernes sogn, Rakkestad h.“, en spærrestue2), der dog betegnes som »simpel og ikke meget gammel«. Bygnings- Skikken paa landet har rimeligvis allerede i løbet af 18de aarhun- drede tabt sine mere iøinefaldende Særegenheder og er bleven paa- virket af de forbi1leder, som befo1kningen havde for sine øine paa embedsgaardene og i byerne. Den har saaledes stadig rettet sig efter tidens smag. Sansen for at have smukke og gode bygninger paa gaardene er nu i Smaalenenes landdistrikter meget udbredt; de nyere huse ere venlige og hensigtsmæssige, og med sine hVidmalede vægge oplive de jævnlig landskabet. Paa enkelte steder er der endnu mange huse af lidt ældre bygning, som med sin umalede bordklædning ofte kunne faa et noget forfaldent udseende. Men som regel betragtet gjøre de smaalenske vaaningshuse et godt indtryk og bære vidnesbyrd om, at befolkningen har sans for at indrette sig hyggeligt. Enetages huse ere meget a1mindelige. Den samme omhu, som viser sig i hovedbygningens opførelse og udstyr, kommer ogsaa paa mange steder tilsyne Ved ud hus en e, navnlig fjøsene. Allerede i slutningen af det 18de aarhundrede havde man paa enkelte steder i Smaalenene begyndt at opføre fjøse af graa- sten, — og nu for tiden er det ingen Sjeldenhed at træffe smukke murede fjøsbygningen Saadanne forekomme selvfølgelig hyppigst i de heri-eder, hvor landbruget har gjort de betydeligste fremskridt. — ’) Tabellens to første for aarene 1769 og 1801 gjældende rubriker angive folkemæagden efter de daværende Jur1sd1ktionsinddelinger, de følgende rubriker derimod efter de nuvæ- rende indde11nger. Folketællingen af 1769 medtog ikke de hvervede militære os man har derfor for sammenligningens skyld i rubrik no. 2 F(for 1801) ikke medtaget fæst- ningernes folkema?ngde, der udgjorde 767, nemlig 516 for redrikstad og 25l for redrik- sten. Tillægges disses folkemængde, udkommer for 1801 de samme ta-l, som er angivet i folketællingstabellerne for 1855, s. 51. I de følgende rubriker er fæstningernes folke- mængde selvfølgelig medregnet. Opgaverne over forstædernes folkemæng e ere tildels gaa ede paa beregnnff. . ’) — Nic0 la-Y89I1: orske fornlevn1nger, s. 7l6. . 4Û
