Smaalenenes amt. — 49 men for de to sidste tiaar af 3,a pct. aarlig. Det fortjener at mærkes, at denne overordentlig raske udvikling navnlig har været fremtrædende siden sagbrugsprivilegiernes ophævelse ved lov af 26de august 1854, der traadte i kraft fra 1ste januar 1860, og hvis gavnlige Virkninger ikke i noget amt have været saa fremtrædende som i Smaalenene. I den øvrige del af amtets landdistrikt har folkemængdens til- vækst i de senere aar overhovedet været ringe, navnlig i de indre jord- brugs— og skovbygder, af hvilke de fleste i aarene 1866—-75 ere gaaede betydeligt tilbage i folkemængde. Størst har formindskelsen været i Rødenes, Spydeberg og Vaaler, hvis folkemængde i 1875 var bragt tilbage til det samme standpunkt, som den indtog i 1845; der- næst i Eidsberg og Hobøl, hvor den i 1875 vistnok var større end i 1845, men mindre end i 1855, samt i Rakkestad og Varteig, der havde omtrent samme folkemængde i 1855 og i 1875. Det aar1ige overskud af fødte har i Smaalenene været ret bety- deligt, nemlig i tidsrummet 1846—75: 1,4e, d. v. s. O,o9 pct. mere end i Norge overhovedet. Antallet af fødte var 3,ss pct., hvilket med 0,21 pct. overstiger det midlere forhold. Den større frugtbarhed beror antagelig derpaa, at den smaalenske befolkning i det hele gifter sig tidligt. Dødeligheden, der i gjennemsnit var 1,s9 pct. eller 0,12 pct. høiere end i riget, stillede sig, hvad det første leveaar angaar, noget gunstigere i Smaalenene end i Norge overhovedet.’ I de følgende aar af barnealderen har derimod forholdet i dette amt været betydeligt ugunstigere end det i riget gjennemsnitlige, efter det 2Ode aar dels middels.. dels lidt gunstigere, men fra det 40de aar ilanddistrikterne og fra det 50de aar i byerne atter ugunstigere i Smaalenene end i de øvrige amter. I de smaalenske 1anddistrikter var det gjennemsnitlige overskud af fødte i’ aarene 1846—1875: 1,44 pct., idet fødsleme udgjorde 3,aä og dødsfaldene 1,81 pct. I byerne vare de tilsvarende tal 1,ä0, 3,—ro og 2,2o. Sammen1ignet med rigets bygder og byer, vise de smaalenske saavel bygder som byer for fød- slemes vedkommende høiere tal. Hvad dødeligheden angaar, var den i Smaalenenes landdistrikter større end i rigets, men i de smaalenske byer mindre end i de norske byer overhovedet. Som en følge heraf har i det nævnte tidsrum overskudet af fødte i Smaalenenes bygder været omtrent det samme som i 1anddistrikterne i det hele, men i byeme over middels. I aarene 1876—80 har forholdet stillet sig endnu noget gunstigere. Af de enkelte dele af amtets landdistrikt fremhæve sig især de ved Glommens udløb beliggende herreder samt Hvaløerne ved et betydeligt overskud af fødte, nemlig i aarene 1856—8O: 1,9 og 1,s pct. aarlig, medens det forholdsvis mindste overskud (1,1 pct. aa.rlig) findes i omegnen af Moss. Forskjellen beror hovedsagelig paa det større og mindre antal af fødsler, idet dødeligheden i de fleste herreder er 1,a pct. Det store antal af føds1er, der udmærker førstnævnte gruppe af herreder, staar vistnok i forbindelse med den til dette strøg stedfindende indvandring, der i forening med di- striktets betydelige industrie1le virksomhed fremkalder et forholdsvis bety- deligt antal af ægteskaber. Af amtets byer have Sarpsborg og Fredrikstad i heromhandlede tidsrum havt det største overskud af fødte (2,1s og 1,9c pct.), Fredrikshald og Moss derimod noget mindre (1,m og 1,as pct.). Forskjellen beror ligesom i amtets 1anddistrikter væsentlig paa antallet af de fødte, der i Sarpsborg og Fredrik- stad er meget betydeligt (nemlig omtrent 4 pct.). Dødeligheden i de smaa- lenske byer har været temmelig jævn, nemlig i almindelighed 1,9—2,o pct. aarlig, naar m1dtages, at den i Fredrikstad i tiaaret 1866—75 stillede sig noget ugunstigere. Norges land og folk. I. 4
