28 Smaa1enenes amt. stryket ved Sandsb u gten kan man sætte over Glommen med baad. Her bøier Glommen, som ovenfor paa en længere strækning har havt et sydvestligt løb.. om mod s.ø. og gaar saa videre i denne retning. Derpaa kommer Sand sfossen med et ubetydeljgt fald, der, lige- som flere af de ovenfor liggende, deles ved en liden ø; nedenfor denne er der rivende strøm med bølgegang ned til Dalafossen (2,s m.), og dens fortsættelse, Haltorpfossen eller Kykkelsrudfossen (8 m.), og endnu lidt længere nede Rudsfossen (4 m.). Haltorp- fossen er ved to øer eller større skjær delt i to arme. Paa østre side i Rudsfossen heier bredden lige i øst, hvorved der dannes en meget stærk bagevje, Rudshverven, der udad begrænses af Bu- h olmen, et skjær, der i laveste vintervands1and er sammenhængende med den kam, der danner Rudsfossen. Fra Buholmen gaar elven mere roligt, uden at den dog kan befærdes, i en strækning af ca. 4O0 m. ned til Tobaksøen. Imellem Buholmen, Tobaksøen og østre bred er der en meget stærk bagevje, som kaldes Rudsevjen. Elveløbet snevres paany sammen ved Tobaksøen og Sjøliskjærene, der ved lav vandstand ere landfaste, og derefter følger den ubetydelige Ærterisfos. Ved pladsen Alvum kommer en ny fos, Alvumfossen, der har 4 fald, og hvis nederste del kaldes Vrangen; disse falds samlede høide er 9 m. Efter denne følger fra Kastalsbugten et noget roligere stykke, hvor man kan ro. Denne strækning ender ved Kjose- bogen, hvor der er et ubetydeligt fald; derpaa følger et lignende paa omtrent I m. Den følgende fos er Øvre og Nedre Vam ma- f os (7,s m.), den sidste i rækken. Ved denne fos bøier Glommen af i en ret Vinkel mod n.ø., men bøier straks efter igjen over i den samme sydøstlige retning, som den har fulgt fra Sandsbugten. Neden- for faldet er der fremdeles adskillig strømgang med bølger, idet elven her passerer over J utulbrua, en klippegrund, der strækker sig tværs over dens løb, og Teglstøgraalen. Dermed ophør-er det trange elveløb, hvori Glommen fra sit udløb af Øie1—en har maattet bryde sig vei; den gjør her kun ringe skade ved oversvømmelser; men bredderne ere paa flere steder udsatte for elveb1—ud og jordfald. Nedenfor Teglstøgraalen omflyder Glommen den lille, i middel- alderen befæstede Vallandsø eller Valdisholm, optager derefter paa sin venstre bred, 4 km. nedenfor Vammafos, i en stor evje den fra Trøgstad og Eidsberg kommende Eidsbergelv (Lekumelv, Narvestad- elv) og bliver saa ved Grønsund, ogsaa et meget benyttet færgested, betydeligt breder-e, end den ovenfor har været. Medens elvens løb ovenfor, som i det foregaaende er nærmere angivet, beskriver en ret vinkel, gjør den nu en ny bøining. Fra gaarden Lysaker rinder den temmelig ret mod s. med en betydelig bredde (indtil 1,s km.), saaledes at den nu næsten kan regnes for en indsø. 9 km. nedenfor Eidsbergelven optager den Rakkestadelven. Fra Lindhol i Eidsberg befares den Wmed dampskib til Glengshølen ved Sarpsborg. Glommen har paa denne strækning langs bredderne bratte skrænter, for det meste lerbakker, mellem hvilke den sender ind dybe evjer, som Skipperudevjen, Skogsevjen og Vines- evjen paa høire side, Lysakerbugten og Brekkebugten paa venstre. Elvebredderne vise sig saavel oven— som nedenfor Eidsberg-
