240 Smaalenenes amt. fra Vaaler gjennem hovedsognet; for øvrigt haves en del bygdeveie. Telegrafstation ved jernbanestationen; sammesteds og paa Greaker (i hovedsognet) postaabnerier. Hobøl sparebank er oprettet 1859. Den virkede i 1883 med en indskudsk“apital af kr. 1l9 283, tilhørende 4l0 indskydere, og med en formue af 14 913 kr. Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet: Hobøl kirke er en gammel graastensbygning med halvrund korafslut- ning og senere tilbyggede korsa.rme, opr. indviet til St. Ma.rgareta. Den har en gammel døbefont af sten (skaalen af granit, foden af klebersten) samt en klokke fra det 16de eller 17de aarh. med en længere latinsk indskrift. Paa den øverste bænk i kirken (tidligere kirkestol) findes endnu en gammel træplade med følgende indskrift: »Hai1s Pederssøn til Sæm, Norges riges ka.ntsler«. Den har rimeligvis sin forklaring deri, at Mossedalen i 16de og 17de aarh. fulgte som forlening med kantslerembedet tilligemed Mariæ kirkens gods (fra middelalderen af. da kantsleren altid var provst ved M. i Oslo), jfr. s. 140. H. P. (Litle) 1ilSæm paa Eker var kantsler 1591—1602. — Hobøl præstegaard, 52,ss, er en god gaard med mere end tilstrækkelig skov; jordveien indbefatter 66 ha. ager og eng samt 9 husma.ndspladse. Præstegaa1—den afbrændte 3die paaskedag 1731 eller, som det i den nedenfor anførte kaldsbog af 1732 heder, »tog morgenrødens vinger« à en skjæbne, der i tider1ïes løb synes at have rammet en større del af de smaa- lenske præstegaarde, dels gjennem fiendehaand (Spydeberg, Skiptvet og Rakkestad i syvaarskrigen; Id, Berg, Skjeberg og Borge 1658—60), dels ved vaadeild (Hobøl, Trøgstad, Skiptvet og Askim). I hoveddalføret ligger fra s. mod n.: Høiaas (Hiðáss, alm. Skr. Heaas)ɔ 2 brug, hovedbruget 17,Ö—1. Skjelfo s, st., 36,sa, —n., l., v., s., 22,11, 4 brug1 hvoraf S. v. 11,ä4; til gaarden 2 aargangsvandfald, sag— og møllebrug.I) Svel- gen. 3Ö,21, sag og mølle. Karlstad, 3brug, Holo, 15,2s, Skistad (‘Skiða- staðir), 6 brug, Tønnerud (þyrniruð), 20,s1; disse gaarde ligge i et nogenlunde aabent strøg paa elvens østside. Tisbjørnrud, 16,o9, trangt- liggende, hovedbruget 10,Öo, mange smaabrug, Holstad (tidl. Lur, Dáðr)1 østenfor. Nordenfor i det videre dalføre omkring kirken: Rygg e (Reggin, alm- skr. Righem), 2 brug, Riser, 2brug. 15,s-Z og14,10, god skov, Daler, 4brug- Hvitstein, s.. 2 brug, 24,21 og 14,a-1, Mære (2lZ(ærin. alm. Skr. Mjerum), s. 17,42, n. 25,6ɔ, 6 brug, det største 11,2ä, Bjerve (Bjargvin), 25,so. Hul (Huld), 25,aɔ. mølle og sag, Hovin, 13 brug, As1erud (udt. Haslerud). 18,n, her drives en ualmindelig stor hønseavl, Skj olden (Skjoldin). 3 brug‘ hovedbruget 12,1a, F’eld. 11,rɔ, forhenv. præsteenkesæde, Hvitstein, n-— 6 brug, Greaker (éreiðakrar), 29,64, 4 brug, de to 13,äe og 12,Ö2, Tingul- stad (þengilsstadir), 2 brug, hvoraf T. nd. 1O,ao, Narvebøl (udt. Nærbø1), 5 brug. I en mod ø. gaaende sidedal: Guslund (Guðislundar; udt. og alm skr— Gusland), ø. 13,u og v. 13,90. Bovem (Bogheimr), n., s., 21.ä2, 5 brugɔ det største 1Oɔ17, Rigges em (Rikisheimr). 52,ɔɔ, et af herredets største brug med god jordvei og stor skov, Krok, ø., v., 4Ö,44; 7 brug, hovedbrugene1 K. ø. 11,1ä og 18,aa, isoleret liggende skovgaard. Bøler, ø.. 2 brug, det største 14,4s, Grimsrud, 2O,s4, Holt, 11,vs, Jaeren, 4 brug, Melleby1 15,o4, Foss, 31,ea, sag, Berg, ø. 14,ss, v. 1,eo, Lyshau g (Lúshauyr)1 21,a-1, Leppestad, n., s., 20,s2, 5 brug, hvoraf L. s.10,a6, Eikeberg, 2brug1 Hol1ebøl, 13,18, i sognets n.v. hjørne. B ære (Beromð, alm. Skr. Bærø), 57,o-:, temmelig langt inde mellem aaserne, is.ø. ved Veidalselven, sognets største skovgaard, jordveien frostnem, sagbrug; eiedes en lang tid, indtil henved 1880 af storthingsmand Lars
— —— .
Z) Allerede 1594 stod her 3 sage (Jens Nilssøn. s. 263). Samtidig boede paa denne tfiYð 1ensherrens foged (s. 554). .
