2 1 6 §—maalenenes amt.j for Kjøkøen 20 km., bredden ingensteds over 5 km., overhovedet 2—3 km. Det grænser mod n. og ø. til Tune herred; mod ø. til Glommens hovede1v samt dens fortsætte1se, Østere1ven; mod s. til Hvaløerne; mod v. til Onsø herred, hvorfra det tildels skilles ved Kjølberge1ven og Vestere1ven, samt til Kristianiafjorden. Herredet bestaar udelukkende af øer, for en del omflydte af Glommen. De vigtigste ere: del af Rolsøen 24 km’, Kragerøen 18,2e kmZ, Kjøk- øen 1,1s km“, Randholmen 0,4o km’ og Arisholmen 0,0s km9; disse øer ere beboede. Af de ubeboede er Furuholmen (0,askm2), Ingerholmen (0,so km’) og T jelholmen (0,2s km’) de største. Resten, omtrent 150 hol- mer og skjær, optager et area1 af omtrent 0,9o km’ og 3 smaaøer i Glommen 0,os km’. Af herredets fladeindho1d dækker Glommen 2,91 km’. Middelhøiden er omtr. 30 m.; det høieste punkt (paa Kragerøen) 110 m. Saave1 Ro1søen som Kragerøen ere g;jennemsatte af lave, fra n.n.ø. til s.s.v. strygende aasrygge med mellemliggende §smaadale. Bergarten er overalt granit. I smaadalene er bunden sand— eller mergeller og langs Glommen tildels blaaler. Skjælbanker findes aa Kragerøen. Glommen er nævnt ovenfor; angre elve eller ferskvande af betydenhed findes ikke. Kragerøens kyst er paa vestsiden stærkt udtunget, og her samt paa øens sydside find(s skjærgaard udenfor; østkysten derimod har kun nogle mindre bugter. Paa denne side ligger Kjøkøen, som ved det smale, men seilbare Kjøkøsund er skilt fra Kragerøens sydende. Ankres 1kan der overalt omkring øeme. Herredet er amtets tættest befolkede distrikt, med l34,s mennesker pr. km9 (i 1876). Hertil bidrager især den forstadmæssige bebyggelse omkring Fredrikstad og langs Glommen, hvorved den her-redet tilhørende del af Rolsøen faar en befolkning af over 200 mennesker pr. km2. Resten er overalt nogenlunde jævnt bebygget. Folkemængden har navn- lig siden 1865 tiltaget særdeles betydeligt og udgjør nu over 8 000 mennesker-. “ Efter den nye matrikul findes der 345 brug med en skyld af 607 mk.; brugene ere i regelen stærkt udstykkede og der findes kun 8 paa over 10 mk. og 17 saa mellem 5 og 1O mk. Der er 5 skolekredse med 6 lærere og 2 lærerin er samt 4 brugsskoler (paa Glemminge, Lisleby, Kragerøens og Røde brug) med 5 lærere og 1 lærerinde (1880). Skolehuse findes paa Leie (Glemminge kreds), Trara (Nygaards og Trosviks kredse), Evenrød (Veums kr., Bilidt (Glemminge brug), Lisleby (bruget), Rød (n. Kragerøens kr., Lunde (s. Kragerøens kr.), Smertu (Kragerøens brug). Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt. Ligesom det tidligere laa til Tune skibrede og indtil 1685 1) var annex til Tune g-æstegjeld, hører det endnu til T1me thinglag, men danner et eget lensman distrikt, der ogsaa omfatter en del af-Tune. .“: Af herredets næringsveie indtager jordbruget kun en underordnet plads, idet fabrikdriften beskjæftiger over Ve af den arbeidende be- fo1kning. J ordbruget staar vistnok ikke lavere end i de omlig- gende herreder, i nærheden af Fredrikstad snarere over. Jorden er paa nog1e steder grund, paa andre sid1ændt og da ofte meget frugtbar. Paa Kragerøen ligger dalbunden mangesteds kun et par meter over havet og paa grund af de mange nøgne, 1angstrakte aasrygge findes i regelen ikke større til dyrkning skikkede flader. Havren er mindre fremtrædende som hovedsæd end i naboherrederne, græsfrø dyrkes i be-
—
1) Ved 1;escr. 6 iuni 1685 hen1agdes Glemminge til Fredr-iksta-d pgjld. ofæistedet blev Vfi.”fi218, som havde været annex til Sarpsborg-It(:å efter dettes ødelægge til Fredr1k- stad (ifr. J. Nilssøn, s. 10—11), nu annex til e.
