Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/238

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1 9 8 Smaalenenes amt. D 7—3,eo mk., er en stor og god gaard; jordveien er 128 ha., hvoraf 49 ha. til de 10 husmandspladse; til præstegaarden hører en stor og tilstrækkelig del af Iversby skov— Paa Skjeberg heien, den lave aasstrækning i ø. for præstegaarden, vår Sder i de foreg. aarhundreder ofte større troppesamlinger under krigene me verige. 0mkring kirken og sydover mod Skjebergkilen: Vik, ø., v., s-. øv-, 66 m, 5 brug, hvoraf de 4 har 16,ɔ1, 15,s4, 11,ɔe og 17,9e mk. Naalum, ø- 21,9o og v. 10,79, Havn 2 brug, Bø 31,ä1, 6 brug, det største 14,20; paa gaarden stod før reformationen en kirke I). Solberg, n., s.. 29,—14, 7 brug, Busgaard 4 brug, hovedbruget 12,2s, Hornes, ø.. v., m., og Berg-Hor- nes samt Kaare— Hornes. Den sidste var i det 17de aarh. sædegaard og er nu embedsgaard for den residerende kapellan. Af Hornes-slægten kjen- des Frants J onssøn, efter hvem der holdtes skifte 1592, sønnen Jon Frants- søn, dennes søn Frants Jonssøn, der var kapt. 1649 og oberstløitn. 1658; 1688 eiedes gaarden af løitn. Harald Frantssøn og 1699 af kapt. Gislerus Urbach, der formentlig var indgiftet i kiornesslægten, og hvis arvinger en tid beholdt gaarden, der dog allerede 1709 havde tabt sine privilegier. I Horneski1en var der i det 16de og 17de aarh. ladested. formentlig ophævet 1686 efter en forestilling fra statholder Gyldenløve. Den samlede skyld er 124,01 mk. fordelt paa 23 brug, hvoraf de største 5 har 123.v1»., 15,sɔ, 17,sɔ, 3O,so og 11,—1s mk. skyld. Guslund, øv. 25,42 og nd. 18,91. — Vestover: Foss. ø.. m.. v.. 27,ä1 i3brug, deraf F. m. 13.s3, Flatberg øv. 14,1a, nd. 18,ä2, Kolstad 12,06, Kykle 14,eo, Jale (Jarleif), øv., nd., 36.ɔ1, 6 brug, Haga (udt. Haua). n., m., s., 55.cs, 11brug, hvoraf de største iH. s. 11,1—1 og H— n. 13,1.1., Bjørnstad, s., 18,1ɔ. 3brug, Bjørnstad, n.. 18.s4, Gunnerstorp, 27,u i 4 brug, hvoraf hovedbrugene 13,sa og 11,—1a; den var i det 16de aarh. en sædegaard i familien Handingmands eie. Lilledal 3 brug, hovedbruget 10,1s, Storedal. s.. m., n., 70,4ä, 17 brug, det største i S. s. 14,2s; her boede i Sigurd Jorsalafares tid Olav paa Dal, hvis datter Borghild blev Magnus den Blindes moder. Skj eltorp (Skel(l- ‘gfsþorp) 2 brug, Stabbetorp 2 brug, Skine 10.aY, Brandstorp, ved unnebunden, 38.1s, betydelig jordvei og nogen skov, nu 5 brug, det stør- ste 13,aä. Brandstorp var tidligere sædegaard, der ved reformationstiden skal have tilhørt familien Kamp, fra hvem den ved giftermaal antages overgaaet til familien Handingmand, af hvilken slægt skibshøvedsmanden Ghristopher Mogenssøn, der faldt ved Øland 29 juli 1566, var gaardene eier. Senere til- hørte den lagmanden Mogens Baardssøn (Rosensværd) til Østby, hvis enkes anden mand, Laurits Munck, skrives til gaarden 1(l12. 162O —24 skrives kapt. Hans Mogenssøn (Handingmand) til Brandstorp, som senere overgik til den med ham besvogrede Oluf 0hristopherssøn Rytter til Østby, der 165O overlod den til sin svigersøn, Thrond Theiste til Lunde; allerede 1653 over- drog han den til borgermester Anders Olufssøn i Fredrikstad, der fik konge- brev paa at beholde den med bibehold af privilegierne. 1684—88 nævnes Knud Bildt som gaardene eier, men allerede før aarhundredets udgang synes den at have tabt de adelige rettigheder. Østover: Rønneld (i .Runeldum), ø., v., 56ɔ39, 5 brug, hvoraf hoved- brugene R. ø. 29,Öä og R. v. 2O,4v, 0remo 2 brug, 21,cx (med Sandbæk) og 18,09, Prangerød 12,cc, Gaaserød 4brug, Rød 3brug, hovedbruget13,s0, Sø1e (i Söylu), øv., nd., 36,4o, 7 brug, hvoraf hovedbruget“i S. øv.. 2O,u, g;igleby 18494i)6 brug, det største 10ɔI6ɔ Berger 1O,4o, Tegneby (þegna- ‘r, n., s.. rug- y Nordover og ved G1ommen: Klavestad, s. 381o2, 9 brug; det største 12,a0, Klavestad, n.16,9s, Navestad, n., s., 43.se, 16 brug, Berg, n., s.. 29,40, 13 brug; Børgen (Byrgin), v., ø., m. og Rolve-Børgen (13,u), ialt 1lO3iå1, delt iden mæn(gle, tildels smaa brug, derunder Børgenhaugen. us ynge me 125 in . Ha f slund (udt— Hafilund), gammel herregaard med brug ved Sarpfossens sydside, 220.sv mk. Gaarden har med brugene samt Kvastebyen, en hus- = Ê) denne og Skjeberg kirke er der i bygden det: samme Esagn som om søsterkirkerne 1 ran. x