Smaalenenes amt. A 1 9 3 Fredrikshaldskanalen berører herredet i Stenselven med sluser ved Brekke og Krappeto, men er uden betydning for herredets trafik. Spon- viken og Svinesund ere stoppesteder for mindre dampskibe. Postaabneri og telegrafstation ved jembanestationen. Berg herred har et agerdyrknings— og industriselskab, stiftet 10 febr. 1810. Det tæller nu (1885) 32 medlemmer. Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet: Berg kirke, 4V2 km. fra Fredr-ikshald, ligger paa præstegaarden grund og er en graastensbygning fra den tidligere del af middelalderen. Den har en døbefont af klebersten fra middelalderen og en rigt udskaaret .a1tertavle, skjænket 1615 af Gerlof N ettelhorst, dengang befalingsmand over Idde og Marker len. Ved kirken begravelseskape1 for tidligere eiere af 0s sædegaard. — Berg præstegaard, 21,—:a, er en god gaard med to skov- stykker, hvoraf det ene paa 25 ha. i 4 km. afstand; jordveien 35 ha.; I husmandspl,ads. Paa denne præstegaard boede i aarene l801—1815 eidsvolds- Wmanden. Provst Hount. “ 0mkr1ng kirken og østover mod Fredrikshald: B ob erg (Baugaber ) J30,—1.1. Torpum (þorpar), 25,14, (tilhø1—te assistents1—aad Niels Stub 1686, (fa gaarden anføres som adelig sædegaard, senere amtmand Hans Nielsen og i -det18. aarh.s første del den i 1727 afdøde oberst G. F. 0ldenborg. der eiede meget jordegods i herredet), Fosby 20.u, N ordby 12,26, hver et brug, WØstgaard. 73,s2i6 brug, hvoraf hovedbrugene 24.a4 og 18,ä2, samt J ørne- gaard med Brekkerød 10.4Ö, Bærengen 11,11. et brug, Strupe, 15,aa, -do. O s sædegaard, nu udstykket eller indtaget under Fredr-ikshalds byterri- torium. Gaarden tilhørte 137 O Munan Thorleifssøn, af s1ægten Stumpe, -der i nævnte aar pantsatte samme. Senere blev den krongods og var i det 16. aarh. (og formodentlig allerede tidligere) residents for de kgl. lensmænd ri Idde og mai-ker, blandt hvilke var Mogens SVale, som 1579 blev eier deraf ved et mageskifte med kronen. I det 17. aarh. tilhørte gaarden den lifland- ske adelsmand Gerlof N ettelhorst († 1643), der var gift med en broderdatter af Mogens Svales hustru. Hans søn Evert Nettelhorst (døvstum) og sviger- sønnerne, ritmester Peder Bagge († 1665) og kaptein1øitnant Fredrik Passelik (Parslew), vare de næste eiere; den sidstnævnte solgte 1674 gaarden til adc miral Kristian Bjelke, der 1686 igjen af hændede den til kong Kristian V, å“f hvem den allerede samme aar blev skjænket til byen Fredrikshald. Af den mængde parceller, hvori gaarden er udstykket, kan anføres som de største: Holtsødegaarden 10,2o, 0s 14,9e, Dyrendal med Østre Laaby 29,2c og Stangeløkken 10,9a. Sønstegaard 2 brug, Karre- stad (Karrastaðir) 4 brug, Nærsrød 14,oe. Svartsrød (alm. kaldet Øde- gaarden eller Bliksrød) 2 brug, hovedbruget 10,u. tilhørte alle 0sgodset (se Fredrikshald)— I Tistedalen ligger Skaaningsfos n., træsliberi opr. 1874, -samt Haldens tændstikfabrik opr. 1875. Paa Viksletten og vestover: Vik, ø. 11,sn, v. 15,eä og 10,es. øv. 10,s9, ialt 11 brug, tils. 70,14. Huseby, ø., v., m. og l., den sidste i daglig tale Sø— (Sør-)gaard, 50,91 i 11 brug, hvoraf Mellem H. 10,2o; paa gaardene grund findes en samling grave fra hedensk tid. Gj elle stad (Gellastaðir), v. og ø., 67,e2 i 10 brug, hvoraf hovedbrugene 20.a-: og 11,sa. Hje1m — ungen (H;gmungar), m. og s., 23,ɔ9, et brug, Hjelmungen, n., 2 brug. Røsnes ( uðsnes), 64,99 i 17 brug, hovedbruget 33,9s; gaarden har skøv og anledning til fiskeri i den grunde og urene Røsneskile; ved gaarden var i det 17de aarh. ladeplads. Sva1erød, 21.0ɔ. 11 brug, ved Sva1erød.kilen, dig-bdanner en god og rummelig havn med tilstrækkelig dybde for de største s e. Langs Ringda1sfjorden og Svinesund: R ø d, 21,ɔa, lige ved Fredr-ikshald, med stort parkanlæg og yderhavn for byen, før tilhørende familieme Col- bjømsen og Tank, gik fra statsraad og kjøbmand Carsten Tank over til hans svigersøn,P. Anker, i hvis enkes eie den endnu er; herunder Bratøen; Sor- ien fri, Kl o kkerød, Remm en (Re;fnin, alm. skrevet Refne), n. og s., 43.9s, undestad, 60,—1o, gammel sædegaard. tilhørte i det 16— og 17. aarh. først Knut Knutsøn Baat ( 1519), derefter Vincents Lunge, Jens Splid og den- Norges land og folk. I. I3
