A A Smaalenenes amt. 1 71 Fredrikstad har imidlertid, omtrent’ ligesom Kongsvinger, ikke faaet nogen synderlig mærkelighed i krigshistorien. Det blev uantastet i Karl XH’s krige og blev i 1814 for første gang angreben af fienden. Som bekjendt, blev det da den 4de august efter faa timers kanonade overgivet til de Svenske„ der siden ifølge Konventionen i Moss i læn- gere tid holdt den besatZ). Endnu en rum tid efter 1814 vedblev Fredrikstad som kjøbstad at spiHe en langt ringere rolle, end dets beliggenhed ved udløbet af Norges største elv kunde synes at love det. Det er først i den sidste men- neskealder, at staden er bleven udførselssted for trælast i stor stil, men i denne tid er ogsaa folkemængden stegen med en hurtighed som paa faa andre steder i vort land. Den gamle befæstede by er derfor efter- haanden kommen til at udgjøre den mindste del af det nyere Fred- rikstad, medens derimod »Forstaden« (eller nu »Vestsiden«) forlængst paa det gamle Trosviks tomter har faaet flere gange saa mange ind- byggere som hin. Forstadens bebyggelse, der, som ovenfor antydet. er af gammel datum, blev egentlig først ved reskript 23 april 1723 formelig tilladt og tiltog yderligere efter fæstningsbyens ildebrand l764, og det var vistnok for at hindre en altfor stor tilbagegang af denne oprindelige bydel, at der i 17(37 tillodes ogsaa der at bygge af bin- dingsværk og træ. En mindre forstad, Vaterland, omtales allerede 1682. Ligesom dens navne i Kristiania vistnok har faaet sit hollandske navn deraf, at den ligger udenfor hovedstadens fordums med vand op- fyldte fæstningsgrave, saaledes har formodentlig ogsaa det frederik- stadske Vaterland faaet sit navn af en lignende aarsag. § 31. Sarpsborg “ Denne kjøbstad ligger paa vestsiden af Sarpfossen, mellem Glengs- hølen og Sandesund, omgivet af Tune herred og Glommen. Som en enklave i byterritoriet ligger Borregaard, og sammes brug ved Sarp- fossen hører ligeledes til landsbygden. Byen har en betydelig udstræk- ning (2IZ2 km. fra Gleng til Sandesund og 3 km. fra vestgrænsen, Yvenbækken, til Sarpfossen). Arealet er omtr. 2,s‘1 km. 2). Beliggenheden (kirkens) er 590 17‘ n. b. og 110 7V2‘ ø. l. Gr. Efter Smaa1ensbanens ydre linie er afstanden fra Kristiania 109 km., fra Moss 49 km. (efter landeveien 33 km.), fra Fredrikstad 15 km. og fra Fredr-ikshald 28 km. Efter den indre linie er afstanden fra Kristiania 104 km. Søværts er afstanden fra Fredrikstad (Sandesund-Færgestedet) 12îZ2 km. Da an1ægget af det nye Sarpsborg var bleven bestemt (1839), besluttede man at tage de allerede tilværende bebyggelser, Gleng, Gamlebyen og Sande- sund, med. Herved fik byen en meget uheldig beliggenhed— Det egent- lige, mere kompakte byanlæg findes oppe paa Tuneraet inærheden af Glengs- hølen og har optaget det ubetydelige G—leng i sig, men herfra strækker en lang gade, St. Marie Gade eller Gamlebyen, sig østover, og mod s. en endnu længere, sparsomt bebygget gade ned til bebyggelsen ved Sa nd e sund,
- ) Jfr. bl. a.. Den Konstitutionelle for 1844, no. 256. C
) Den ved lov af æts 1883 indlemmede del af Alvum er ikke medtaget 1 ovenstaaende areal fi1us1velse, men det herved tilkomne areal er forholdsvis ri1136.
