Smaalenenes amt. 169 samt kong Karl Johans forsørgelsesanstalt med en formue af kr. 27 736 er underlagte dets bestyrelse. Andre legater af betydning findes ikke. Af hjælpekasser og foreninger findes et i 1868 stiftet understøttelsesfond for arbeidere og sømænd, samt Fredrikshalds og Sarpsborgs Understøttelses- forening for uheldige sømænd, den sidste med en kapital af kr. 14 868 (1876). Stadens va ab en eller segl forestiHer Fæstningen med en bjøm som portvagt og med omskriften »Sigillum civitatis Fridericstadiensis«. Historisk Oversigt. Som senere under Sarpsborgs historie skal omtales, var denne gamle by i 1567 bleven ødelagt af Svensken. Ligesom regjeringen havde til hensigt allerede nu at flytte det samti- dig afbrændte Oslo over til den anden side af Bjørviken, hvilket for denne gang blev afværget, saaledes besluttede den ogsaa (maaske efter borgernes eget ønske) at lade Sarpsborg gjenreise paa et bekvemmere sted, og borgerne fik ved kongebrev af 16 august 1567 yunderretning derom. Den nye bytomt skulde være længere nede ved G—lommens udløb, hvor der allerede tidligere ved Græsvik skal have været drevet nogen handel. Den senere kantsler Hans Pedersens herværende gaard Bruberg blev nu af kongen erhvervet ved et mageskifte og skjænket borgerne under 12 september. Samtidig bleve alle Sarpsborgs gamle privilegier overførte paa den nye stad, som desuden fik den under saa- danne Omstændigheder sædvanlige skattefrihed (paa 5 aar). Byen opkaldtes efter den regjerende konge, og forekommer under dette navn i begyndelsen af 15691), det første exempel i vor historie paa en bys opkaldelse efter en konge eller person overhovedet. Inden syvaars- krigen var tilende, hjemsøgtes borgerne imidlertid ogsaa i sit nye hjem af fiendtlig ødelæggelse og det endog to gange, uden at dog de nær- mere omstændigheder herved kjendes. Borgerne, der altsaa for tredie gang maatte tage fat paa at bygge., synes i begyndelsen at have fryg- tet for, at en ny flytning kunde blive dem paabudt, og erhvervede der- for et kongebrev af ]7 april 1572 om, at byen »altid herefter skulde blive beliggende der, som nu bygget er.« Ved samme leilighed fik de tilsagn om at beholde sin gamle bymark ved Sarpsborg, og l582 blev ogsaa gaarden Sigerstad skjænket til byen. Et halvt aarhundrede senere blev den største del af byen atter ødelagt, denne gang ved ilde- brand, i juni 1624. W . Trods privilegier og andre naadesbevisninger vokste Fredrikstad ikke meget, især vistnok af den grund, at Glommens store tømmer- trakt fik sit fornemste udskibningssted ikke her, men i Kristiania. I) Norske Rigsregistranter L paa flere steder (se reg.).
