I 60 Smaalenenes amt. hørende Nordside; hvis befolkning henlagdes under Fredrikshald 1672 og i 1688 ogsaa fik egen kirke, som annex til Berg; denne tvedeling af byen i to annexsogne under forskjellige landka1d vedvarede indtil 1769, da det hele Fredrikshald forenedes til en eneste menighed med egen sognepræst, hvortil snart kom en residerende kapellan, efterat allerede ti aar før Nordsidens eller »Kristians kirke« var nedbrændt. Hvor denne kirke, hvis kirkegaard længe vedblev at benyttes, laa, er nu en større aaben plads. Som kjøbstad fik byen ogsaa en latinskole, der dog aldrig opnaaede stor betydning og kun sjelden dimitterede til uni- versitetet. Denne ældre skole ophævedes ved den store skolereduktion i 1739. Mellem dens rektorer var den anseede skolemand Johannes Schrøder (siden forflyttet til Danmark), der har gjort sig fortjent ved vigtige bidrag til Fredrikshalds historie. Fredriksbalds vedblivende ry i krigshistorien er bekjendt. I »Gyldenlevefeiden« bleve byen og fæstningen forskaanede for —angrebî), men desto alvorligere hjemsøgtes de i 17l6 og l718, og den sidste beleiring fik endog formedelst Karl xH’s fald (11 dec. 1718) verdens- historisk navnkundighed. Borgernes opofrelser, da de 1716 selv brændte sin by, lønnedes ved nye privi1egier i det følgende aar, men, hvad der var mere, byen erholdt herved et uforgjængeligt navn for sit fædrelands- sind. I 1808 deltog borgerkorpset i træfningen ved Præstebakke, hvor oberstløitnant Knorrings korps blev taget tilfange. I 1814 beleiredes fæstningen endnu eng-ang, hvorved byen led ikke lidet især ved Fredrikstens egne kanoner. Ligesaa lidt som før lykkedes det fienden at erobre fæst- ningen, men efter konventionen i Moss maatte den aabne sine pox-te for midlertidig at besættes af de Svenske. ’ Foruden ved den ved krigsbegivenhederne fremkaldte brand i 1716 har Fredrikshald ogsaa ellers gjentagne gange været hjemsøgt af store ildebrande, saaledes i l667, 1676, 1703, 1759 (Nordsiden), 1817 (sammesteds), 1826 og 1870. Branden i 1826, der udstrakte sig over den største del af byen og fæstningen (samt Risum paa Iddesletten) har en sørgelig mærke1ighed ogsaa derved, at en vigtig historisk kilde- samling, statsraad M. G. RosenkrantZ’s gamle og righoldige familie- arkiv, blev et rov for luerne 2). Begunstiget af regjeringen og bekvemt beliggende for handel ogsaa med de svenske nabobygder, synes Fredrikshald for det meste at have været en velstaaende by. Efter Wilse’s beretning (Reiseiagttagelser, bd: 2) skal den navnlig have været i en blomstrende forfatning et snes aar før den store brand i 1759. En kyndig reisende, amtmand Theiste, der et par aar efter denne brand besøgte stedet, omtaler, at »de Svenske bringer hid jern, dreiler o. s. v. og kjøbe alle i Sverige contrabande varerc, men tilføier, at denne handel med de Svenske »tager mærkelig af formedelst deres strenge forbud og fabriker«; navnlig blev det forbudt at bringe trælast hid fra Sverige3 ). —Af indu- Z) I Paull i’s Extraord. maanedlige Relationer for 1676. s. 376, berettes om et forsøg af de Syenske .paa gjennem mordbrænden at stikke Fredrikshald i brand. Byen brændte virkelig 1 samme aar, ofg maaske er da dette bleven skrevet paa Svenskens regn1ng.
- 3 Burman — Beeker, E terretninger om gamle Borge i Danmark II, s. 22—23.
Thaarup’s Magazin II, s. 68. Allerede i 1758 havde amtmand Oollin paa sin reise bemærket, at ɔden svenske handel var i decadenceɔ. Norsk Hist. Tidsskrift IV, s.527. Norske Stiftelser III, s. 873.
