H Smaalenenes amt. 1 4 1 Den første a-mtmand i Smaalenene var Erik Ottesen Banner til Tyberg, der efterhaanden samlede den største del af forleningerne under sig. Dog synes Rakkestad, Heggen og Frøland samt Idde og Marker endnu at have udgjort særskilte len, sidstnævnte under den bekjendte Tønne Huitfeldt, der ogsaa officielt havde titelen amtmand. Disse len indlemmedes i amtet under Banners eftermænd, Hans Jørgensen Kaas (1673—1687) og Ambrosius Charisius (1687— 1700). Fra begyndelsen af det 18de aarhundrede har Smaalenene havt eftemævnte amtmænd: Caspar Gottlieb Moltke, Mecklenburger af fødsel, Y1dn. 1700, fik 1708 tilladelse til at reise udenlands og blev ved hjemkomsten udnævnt til amt- mand paa Møen; Nils Wernerssøn Werenskjold., udn. 1703, fik afsked 1740, † 1741; Henning Frimann, fik allerede l715 bestalling som amtmand over Smaa- lenene efter Werenskjold, modtog embedet 1740, † i Fredrikshald 1743; BalthaZar Seckmann Fleischer, udn. 1743, † 1767; Henrik Lachmann, forfiyttedes 1768 uden ansøgning hid fra Stavanger amt, fik 1781 afsked; Fredrik v. Hauch. udn.1781, forflyttedes 1789 til Bergens stiftamtmands- embede. † 1839 85 aar gl.; Johan Christian v. Hauch, foregaaendes broder, udn. 1789, fik afsked 1794, † 1819 i Fredr-ikshald; Andreas Hofgaard, udn. 1794, fik afsked 1804, † 1811; Marcus Gjøe RosenkrantZ til Hafslund, udn. 1805, blev 181O Stiftamt- mand i Akershus, senere statsraad, † 1838; Mathias 0tto Leth Sommerhjelm, udn. 1810, fratraadte 1814, da han ud- nævntes til regjeringsraad, senere statsraad og statsminister, † 1827; Valentin Christian Wilhelm Sibbern, udn. 1814, — statsraad 1830, † 1853. (Var fra 1822 tillige stiftamtmand i Akershus stift og amtmand i Akershus amt); D Gregers Winther Wulfsberg, udn. 1831, † 1846; Christian Birch-Reichenwald, udn. 1847, amtmand i Akershus amt 1855, senere statsraad; Carl Sibbem, udn. 1855, † 1880; Johan Laurits Rasch, udn. 1881. Amtets grænser have ialt væsentligt været uforandrede lige siden begyn- delsen af det 18de aarhundrede. Derimod ere grænserne mellem dets land- distrikt og byer i nærværende aarhundrede blevne forandrede ved oprettelsen af kjøbstaden Sarpsborg ifølge lov af 1889 samt ved sammes udvidelse ifølge 1. af 1883, ved udvidelser af Moss ifølge l. af 1839 og 1875 samt af Fredriks- hal11 i I868 og Fredrikstad i 1866. Fogderiinddelingen har siden 1837 undergaaet et par forandringer, idet nemlig Borge og Hvaløernes thinglage ifølge res. 9ÖZe 1841 og Varteig ifølge res. af 27Z11 1875 gik over fra Moss og Tune til Idde og Markers fogderi. Af nye hen-eder er siden 1837 tilkommet 2, nemlig Moss landdistrikt i 1837 og Varteig i 1860—;— Angaaende de ethnografiske forhold og næringsveiene i ældre- tider foreligger kun et meget ufuldstændigt og ubearbeidet materiale saa, hvad herom kan meddeles, indskrænker sig til enkelte spredte notitser. Folkemængden kjendes ikke med sikkerhed for noget tidligere aar end 1769. Dog er det efter T. Bitlke’s mandtal over personer paa 12 aar og deroverI) antageligt, at Smaalenene i aarene 1664—66 havde omtrent 26 0O0 indbyggere., hvoraf noget over 3000 i byerne Fredriks- hald, Fredrikstad og Moss 2). I det følgende aarhundrede tiltog Smaa- lenenes befolkning ret betydeligt, sammenlignet med rigets folkemængde overhovedet, nemlig til noget over 43 000 i 1769, idet byernes folke-
—
Z) Kristiania Videnskabsselskabs Forh. for 1874, tillægshefte S. 48. . 9) J1r. for de to før-stnævntes vedkommende J . E. Sars: Norge underforemngen med Dan mark, Nord. Umv.—Tidsskr. 1863. s. 102—103. ‘
