C—åja 1 10 8maalenenes amt. Af alle heri-eder niW Smaalenene har Glemminge de betydeligste industrielle anlæg, hvilke i 1883 tilsammen sysselsatte I 709 arbeidere eller 23 pct. af amtets og 52 pct. af dets bygder-s fabrikarbeidere. l0Iæst Glemminge kommer Onsø med 523 arbeidere og Tune med 5 I0. Derhos har Borge, Id, Skjeberg og Berg et ikke ringe antal fabrikarbei- dere, af hvilke der ogsaa findes en del i Rakkestad, Trøg-stad og Eidsberg Som foran bemærket, er forædling af trævarer Smaalenenes fremherskende industri,— og den er det i virkeligheden i den grad, at amtets betydning som fabrikdistrikt uden den svinder adskilligt ind. Den egentlige træindustri, nemlig sagbrug og høvlerier, talte i 1 883, bortseet fra en del mindre bygdesage, 48 anlæg med 4 ]31 arbeidere, altsaa, hvad a1—beidsstyrken angaar, ikke meget under halvdelen af det samlede antal fabrikarbeidere i Smaalenene. Naar nu hertil føies de øvrige fabrikan1æg, der gaa ud paa forædling af trævarer eller der- med i forbindelse staaende virksomheder, nemlig 4 snedkerier med 71 arbeidere, 1 tøndefabrik med 2O arb., 4 træsliberier,træmasse— og cellulose- iabriker med 216 arbeidere, I fyrstikfabrik med 128 arbeidere samt I oxalsyrefabrik med 33 arbeidere, saa bringes denne del af Smaalenenes industri op til 59 anlæg med 4 609 arbeidere, medens hele den øvrige industri tilsammen tæller 133 anlæg og 2 915 arbeidere. Ikke desto mindre vilde alene den sidstnævnte fabrikvirksomhed være tilstrækkelig til, at Smaalenene indtog en fremragende plads blandt Norges amter, af hvilke kun faa tæller en arbeidsstyrke paa over 2 O00. De i Smaalenene værende sagbrug og høvlerier beskjæftigede i 1880 omtrent 25 pct. af den samlede arbeidsstok., der i hele riget sys- selsattes i denne industrigren. Af disse fabrikanlæg“var i l883: 21 med tilsammen 3 O46 arbeidere beliggende i Fredrikstadtrakten — fornem- lig “i Glemminge. (1 140 arbeidere), Fredrikstad by, Onsø (Græsvik m. m.), Tune (Sande og Solli samt Borregaard) — 7 med 768 ar- beidere i eller ved Fredr-iksha1d, 7 med 24 1 arbeidere i Moss og Rygge, medens de øvrige ere spredte omkring i forskjellige herreder, for-nemlig Rakkestad, Aremark, Hobøl, Rødenes og Vaaler. Angaaende udviklingen af sagbrugs— og høvlerivirksomheden i og omkring Fredr-ikstad henvises til det under afsnittet: trælasthandelen derom bemærkede. Her skal alene tilføies, at sagbrugene ved og ovenfor Sarpfossen tidligere vare af større betydning end nu, idet ikke alene Hafslunds og Borregaards brug dengang havde langt større virksomhed end nu, men der foruden disse ogsaa høiere oppe ved Glommen laa en del ikke ubetydelige sagbrug, navnlig Brekke (0s sogn, Rakkestad h.), Lekum (Eidsberg) og Vines (Skiptvet). Til nærmere oplysning om beskaffenheden af denne Smaa1enenesW vig- tigste industrigren hidsættes under henvisning til de texten ledsagende bil- leder en beskrivelse over forædlingsprocessens gang ved en af de større dampsage og høvlerier ved Fredrikstad fra tømmerets opstikning fra elven til lagx-ingen af den høvlede last. Først bringes tømmen-et ned til bruget, enten i flaader direkte fra San- desunds lændser, eller i sopper fra midler-tidige oplagssteder (landlæg) neden- for lændserne, og rives der fra hinanden. Dernæst deles tømmeret efter dets forskjellige topmaal i forskjellige dimensioner, forsaavidt dette ikke allerede er skeet ved forudgaaende sopning, hvorpaa de løse stokke af lændsefolkene ved
