1 Og Smaalenenes amt. medens de tilsvarende forholdstal for de norske byer og landdistrikter overhovedet var 12,v og 3,s. Af de smaalenske byer har Sarpsborg forholdsvis de fleste haandværkere (12,9 pct.) og Fredrikshald de fær- reste (9,1 pct.). Af landdistrikterne have Spydeberg, Trøgstad og Glem- minge de fleste (4,4—3,s pct.), Hvaløerne, Tune, Id og Berg de færreste haandværkere (2,o-2,s pct.). Overhovedet er der flest i de indre bygder samt i det tildels by1næssigen bebyggede Glemminge og mindst i de Fredrikshald og Sarpsborg omgivende bygder. De talrigste klasser vare skomagerne og snedkerne, derefter skræd- derne, smedene, tømmermændene, murerne, malerne og bagerne. Saavel byernes som landdistrikternes haandværkere arbeide for det meste kun til byens eller herredets egen forsyning. I byerne afsættes derhos tildels haandværksfrembringelser fra andre norske byer samt fra Sverige, hvilket sidste navnlig er tilfældet i Fredrikshald. De eneste haandværkere, der levere noget videre til salg, ere snedkerne, der navnlig -i Fredrikstad samt enkelte landdistrikter, som Trøgstad, Rødenes, Askim o. a. hei-reder i Rakkestads fogder-i samt Hobøl, forarbeide møbler til salg. De fleste bygder ere for øvrigt tilstrækkeligt forsynede med haand- værkere, dog ere de nærmest byerne liggende bygder udstyrede med det mindste udvalg af haandværkere i de forskjellige fag, medens Rakke- stads fogderi, som har længst til by, i de fleste af sine bygder foruden de sædvanlige haandværkere har urmagere, garvere, bødkere og heller ikke mangler blikkenslagere og glasmestere.. Blandt mindre industrigrene er baadbyggeriet paa Hvaløerne det mest fremtrædende; her bygges aarlig endel 1ods— og seilbaade (1876—-8O: 7 å 8 til en værdi af kr. 13 300), af hvilke der i senere aar ogsaa er bygget nogle i 0nsø. I Tune bygges en del mindre baade til brug ved tømmerflødnings— og lændsearbeidet. Fabrikindust=ri. Smaalenenes fabrikindustri beror hovedsagelig paa amtets beliggenhed omkring det nedre løb og mundingerne af store tømmer-ferende vas- drag, af hvilke Glommens er landets fornemste, ligesom ogsaa det fredrikshaldske er af stor betydenhed. Allerede i slutningen af det 16de aarhundrede fandtes sagbrugi Tistedalen samt ved Sarpfossen og Moss, og efter sagbrugsprivilegiernes ophævelse i 186O har der navn- lig i og omkring Fredrikstad udviklet sig en særdeles betydelig træ- lastindustri, den første i vort land. Ogsaa i Fredrikshald og Moss findes betydelige anlæg, ved hvilke træet paa forskjellig maade forædles, og det er overhovedet trælastindustrien, der giver Smaa1enenes hele industri eller virksomhed dens egentlige præg. “ “ En betydelig rolle har i sin tid — navnlig itreti— og firtiaarene — brændevinsbrænderierne spillet; disse vare dengang af saa stor betydning for Moss, at de kunde betegnes som denne bys vigtigste næringskilde. Imidlertid er denne industri heldigvis efterhaanden bleven indskrænket og er nu afløst af en meget udviklet kornmølleindustri, der ikke som i tidligere tider indskrænker sig til at formale inden1andsk korn, men som for den aldeles overveiende del formaler fremmed rug- og hvede.
