- Smaa1enenes amt 89
beregnet til kr. 4 467 0OO, hvilket udgjør kr. 55,—1 pr. indbygger, medens det tilsvarende tal for rigets bygder er kr. 5O,s. Af den hele kreaturbesætnings værdi udgjør storfæet 49 pct. eHer lidt under gjennemsnitsforholdet for landdistrikterne overhovedet. At forholdet i Smaalenene uagtet amtets betydelige hestehold dog nærmer sig det gjennemsnitlige, hidrører væsentlig derfra, at der i Smaalenene holdes saa lidet af faar og gjeder. Af det samlede antal storfæ i Smaalenenes landdistrikter var der 593 okser, 32 079 kjør og 12 392 ungnød, udgjørende henholdsvis 1,a, 71,s og 27,s pct. af samme. Antallet af ungnød er forholdsvis større end i rigets landdistrikter overhovedet. Kreaturer afsættes foruden til byerne i amtet tiHige til Kristiania. Omvendt kjøbes en del krea- turer fra Sverige. Den smaalenske kvægstamme er noget større og har tildels en grovere bygning, mere slettelands præg, end de fleste andre —stammer i vort land. Der har været opstillet den gisning, at det smaa1enske hornkvæg skal have faaet sit præg ved krydsning, i ældre tid fornem- lig med hollandsk og senere væsentlig med Ayrshirekvæg. Krydsning med hollandsk kvæg kan dog neppe antages at have været almindelig, idet den ikke har formaaet at paatrykke kvægstanden i det hele noget afgjort præg, om end smaalenskvæget, som slettelandsform, i bygning nærmer sig det hoHandske kvæg noget mere end de øvrige norske kvæg- stammer og fornemlig fjeldbygdkvæget. I den senere tid er der indført til amtet adskillige av1sdyr, dels af ren, dels af blandet Ayrshireraee, og der viser sig stadig Ved dyrskuerne mange individer, som røbe sit slægtskab med denne stamme. Hovedmængden af smaalensk kvæg maa dog antages at være fremkommet ved en selvstændig udvikling under paavirkning af — de i egnen raadende forho1d. Kvægets røgt og fodring har i dette amt i de senere aar gjort betydelige fremskridt, derom vidner ogsaa de betydelige mængder af kraftfoder, som aarlig bruges. Ligeledes drives avlen nu ikke alene med større omhu, men ogsaa med større kyndighed saavel med hensyn til valg af avlsdyrene som i henseende til behandling af opdrættet. Husdyravlen i det hele har derfor gjort betydelige fremskridt Den melk, der ikke bruges i husholdningen, bliver dels solgt til byerne i amtet og, siden jernbanen er bleven aabnet, til Kristiania, dels bliver den anvendt til smør og ost. Der er i den senere tid op- rettet et stort antal meierier, af hvilke, ifølge de for øvrigt ufuld- stændige officieHe opgaver., i’1880 18 vare i virksomhed, nemlig I i Fredrikshald, 1 i Moss,. 5 i Skjeberg, 3 i Borge, 2 i Raade, 1 i R—ygge, 2 i Hobøl, I i Onsø, 1 i A.remark og 1 i Vaaler. Hertil kommer en i opgaven ikke medregnet forholdsvis betydelig meieri- forretning i Moss. I hele Rakkestads fogderi fandtes endnu ved ud- Gangen af l880 intet meieri., men, som følge af den indre jernbane- Iinies istandbringelse, er nu ogsaa der flere oprettet eller under opret- telse, deriblandt i Eidsberg, Rakkestad, Varteig. Fredr-ikshalds meieri (med 1 643 O00 l.) er næst Kristiania meieribolag det største i Norge Og Rygge meieri var i l880 det tredie i landdistrikterne. I 1875 havde Smaalenene kun 7 meie1ier med en samlet melkemængde af 2 283 O0O l.,
