Smaalenenes amt. g 7 hovedaarsag i agerbrug-ets betydelige omfang, og af samme grund ind- tager hesteholdet en forholdsvis stor plads i sammenligning med det øvrige kreaturhold. — Af det samlede antal heste i de smaalenske landdistrikter (10 342) var 1891 føl og ungheste under 3 aar, altsaa l8,s pot. af det hele antal, hvilket er noget mindre end gjennemsnittet for rigets bygder, nemlig 21,6 pot. Herved synes at antydes, at Smaalenene ikke er noget især- lig grad hesteopdrættende amt; imidlertid have de øvrige søndenfjeldske kystamter lige indtil Nedenes et mindre forhold af ungheste end Smaa- lenene. I det hele antages de smaalenske landdistrikter, navnlig Rak- kestads fogderi, at opdrætte nogle flere heste, end deres behov udkræver. Disse sælges væsentlig til byerne i amtet og tildels til Kristiania. Nogen bestemt udpræget egen race eller varietet af heste kan neppe siges at høre hjemme i Smaalenene. Den smaalenske hest er omtrent 153 cm. (9§—1O kvt.) høi, er en stærktbygget og udholdende arbeidshest, passende for det brug og de forhold, af hvilke den er fremgaaet. Farven er oftest brun, undertiden graa, sort, rød eller blak. Den smaalenske hest er, som alle norske hesteracer, mere skikket til kjøre— end ridehest. Om denne varietets oprindelse vides ikke andet, end at den har ud- viklet sig overensstemmende med de ydre betingelser, hvorunder den har levet, og deraf modtaget sit præg og sine egenskaber. Nogen planmæssig, i det store gaaende paavirkning ved brug af fremmede avlsdyr eller kryds- ning med fremmed blod vides ikke at have fundet sted. I tiden omkring aaret 1810 skal en spansk hingst være kommen til en af de store gaarde i amtet (Tom i Raade) og være bleven brugt til avl, fornemlig for gaar-dens eget behov. Deraf skulde være opstaaet en egen stamme eller race, Toms- racen, der skulde udmærke sig ved en finere hals, smukkere reisning og i det hele taget en for ridning mere skikket bygning end almindeligt for den smaalenske hest; Det paastaaes, at der endnu ganske enkeltvis skal findes dyr, der røbe sit slægtskab med »den gamle Tomsrace«; imid- lei-tid har denne stamme ikke havt nogen videregaaende indfiydelse paa egnene heste. I den senere tid er der, dels ved privat, dels ved offentlig foranstaltning, gjort nogle forsøg med krydsning af fremmede hingste med smaalenske hopper. Saaledes blev en i aaret 1834 for Akers sogneselskabs regning indført engelsk hingst en tid stationeret paa Borregaard. Senere var en staten tilhørende hingst fra Ottenby stutteri, af blandet arabisk blod, i l860—7 O stationeret i Tune. Ligeledes var en hingst fra Beckaskog, ogsaa af blandet arabisk blod, en tid statio- neret i Eidsberg, men ingen af disse dyr har øvet nogen mærkbar indfly- delse paa den smaalenske hestavl. Derimod have nogle hingste af den gudbrandsdalske racet blandt hvilke især mærkes et par af statens hingste, vist sig hensigtsmæssige som avlsdyr for opdræt af brugsheste for det smaa- lenske landbrug. Dette har ledet til, at der i den seneste tid for privat reg- ning er kjøbt flere stamhingste fra Gudbrandsdalen, hvilken fremgangs- maade synes at vise sig meget heldig for amtets hestavl. Amtets land- husholdningsselskab holder hvert aar en udstilling af husdyr, hvor ogsaa heste udstilles og præmiebelønnes. Der er adskil1igt, som tyder paa, at amtets hestavl er i opkomst. Siden l 83 5 er hestenes antal stadig øget undtagen i tiaaret 1855—-65, da det aftog med 10 pot. I 1865—-75 var derimod en stigning af 4 pot. Indskrænkningen i førstnævnte tiaar var forholdsvis meget betydelig. Landets hestehold i det hele nedsattes i samme tidsrum med 3,4 pot. Nogen bestemt aarsag
