Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

46 FoSEN FoGnEBI. Fiskeri er. Sildejisket, sevZflsket og ogsaa sko-evZflsket — det sidste udenfor herredets grændser — er af vigtighed for herredet. Bjugnfjorden og Skjørnfjorden har fra gammel tid været kjendte som gode si1defjorde (se pag. 152 1ste b.), og fiskerierne i Bjugn samlede mange mennesker i fjorden. Tidligere var der saaledes i Bjugnfjorden stadige rorboder, der blev faste boliger for fiskere. Her samledes flere hundrede familier; der byggedes en kirke, og der blev et slags ladested, hvorhen fremmede skibe søgte og afsatte kornvarer mod sild og fiSk. Samlet udbytte af fiskerierne i Bjugn-Ørlandet Bjugn. Ør1a11det“. Kr. Kr. 1891 — — — 47O 750 1892 — — — 114 66O 144 8—50 . 1893 — — — 86 1134 1894 — — — 95 104 1895 — — — 441 15=’) FedsildfiSket i Bjugn.’ï“) .xn1a1fiskere. (;arnbaade. No1lag. Fangstmængde. Værdi I—11. Kr. 1891 — — — — 27()O 400 10O Ö7 30O 372 4Ö0 1892 — — — — 1308 240 43:—35 50O 9()0OO l893 — — — l336 450 l3 1OO 17—554 1894 — — — — 1():’)0 500 3 3000 30 0O() 1895 — — — — 35()O 79Ö 108 79 75O 358 87ö Brisling— og andet Smaasildfisket i Bjugn-—Ørlandet BJugn. Kr. 1891 — . . . . —. 1892 — — — — — 7 26O 1893 . . . . . — 1894 . . . . . .— 189ð — — — — — 21 OO() Laks— og sjøørretfisket i Bjugn-Ørlandet Bjugn. Ørlandet. Kr. Kr. 1891 — — — — 15000 57500 1892 — — — — 1O 4O0 48 85O 1893 — — — — 66 72O 1894 — — — — 61344 189ð — — — — 7180 34 800 0) I 1891, 189P og 1894 sammen med Ørlandet