Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/52

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BJUG1v HEB.BEn. 45 Gjennemsnitlig avl pr. maal: Byg-—-—— 8.ooh1. Havre — — — — 4.Öo ., Poteter — — C 33.6o „ Hø — — — — — 12O.oo kg. Af ny1and blev i 1891—95 intet opryddet. Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar. men udyrket jord til 7000 maal, værdien af et maal jord til 40—80 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 2O—25 kr. Af disse 7000 maal udyrket jord ligger i Bjugn 2100 maal, i Nes 230O maal, iSkjørn 2600 maal, omtrent 2Z3 er myrjord og îZ3 er sand— og lermuld. Herredet har i den østre og søndre del tildels gode beiter, og fædriften er af vigtighed Der lægges nu mere end tidligere flid paa engdyrkning. Paa Tarven har allerede langt tilbage i tiden været drevet en udstrakt f aareavl, der er baade udgangsfaar og tamme faar. I — strenge og snefulde vintre, som i 1876—77. omkommer en hel del. I januar 1891 var der i herredet: Heste— — — — — — 296 Storfæ — — — — — 1696 Faar-—-—-—3767 Gjeder — — — — 1455 Svin-—-—-— 237 Rensdyr — — — — — 7 Fjerkræ: Høns — — — — — — 4522e Ænder — — — — — 23 Salg af me1k, smør og Ost er ikke af betydning. M yr. Der er mange tildels store myrer, særlig nordenfor Skjørnfjorden. De fleste myrer er farbare og kan for en del udtappes og dyrkes. Myrerne indeholder tildels ypperlig brændtorv, der udgjør det vigtigste og paa mange steder det eneste brændsel. Tarvøerne er myrlændte. Skogen har før været betyde1ig. men er nu saa medtaget, at størsteparten af herredet er henvist til at benytte torv som brændse1. I myrerne findes store rødder. Skogen bestaar af furu og gran samt de almindelige løvtræer. Skogen leverer ikke kjøbmandslast og andet stort tømmer. Den eies af indenbygsboende. Bygningstømmer maa kjøbes. Salg af brændeved er af ringe betydning og maa tildels kjøbes. Torv bruges meget som brændsel og god tilgang paa torv er der paa enkelte gaarde.