422 sTBm1)EN os sEI.BU FoGnI.F.1. Herredernes skyld er 665.sv mark. Der var 1ste januar 1896 198 særskilt skyldsatte brug og efter opgaver ved folke- tællingen 1ste januar 1891 119 selvstændig beboede brug, G skyld- satte brug var ubeboet. skog eller lign. GjennemsnitsVærdien af skyldmarken er 1419 kr. Klæbu præstegaard (Býr) er gaarden Nyhus med By. Den havde før reduktionsloVen af 1882 en nyrevideret skyld af 17.oe mark. Reduktionen er ikke helt gjennemført, idet en af de to til Salg bestemte parceller er usolgt (nuVærende skyld 16.61 mark). Efter reduktionens gjennemførelse vil gaarden faa følgende arealer: A) Hovedbruget: Dyrket mark — — — — — — — 14.o9 ha. Udyrket mark — — — — — — — 8.16 „ Tunoghave Om-„ HaVn..—c..—c-ɔ9.44ɔ Sk0g-—..—..c.—302.0—;„ 384.Ös ha. B) 3 husmandspladse med tils. — — — 8.oå „ 342.Ös ha. Til Klæbu seminarium og hoVedsognets skole er af præste- gaarden bortfæstet 2 jordstykker paa henholdsVis 6.—is og 3.1å ha. K1æbus forrige seminarium ligger paa et af præstegaarden bygslet jordstykke. “ Præstegaardens hovedbrug vil kunne underholde en besæt- ning paa 3 heste, 12—16 Storfæ og nogle faar. Ved folketællingen holdtes paa hele gaarden 7 heste, 25 storfæ, 24 faar, 8 svin, 33 høns. Der var i 1890 saaet 4.2 hl. byg, 1.1 hl. havre og 21 hl. poteter. Skogen, der ialt er omtrent % G mil stor, bestaar af 2 adskilte stykker, hvoraf det ene lige ved gaarden og det andet 1.s-5 km. derfra. Den bestaar af furu og gran. Den længst borteliggende skogstrækning er væksterlig, og skogbunden er god. Den anden del af skogen er daarlig. Skogen afgiver det fornødne til husbrug. Tallet-an er 8 brug med skyld 24.61 mark; det største 11.s1 mark. Der er 322 maal dyrket jord, 255 maal naturligt england. Skog tilsalgs for ca. 540 kr. aarlig. “ Klæbu herred har ingen gaard med over 2O skyldmark. Ulset (Ølvissetr .9), ogsaa skrevet Ulfset, udtales Ølset, er 3 brug med skyld 21.0ä mark; det største brug 16.oc mark. Der er 212
