xr“EBU os ‘rH.LBn HEBBE1)EB. 423 maal dyrket jord, 336 maal naturligt england; 1 af brugene har lidt skog tilsalgs, 2 har brugsret i almenningen. Nordsetgaardene har skyld 7.92 og 6.2å mark. Her er et — sagbrug, tilhørende de angellske Stiftelsen Tor-gaard (þörugardr), østre, vestre, er 5 brug med skyld “ 22.11 mark; det største brug 9.28 mark. Der er 271 maal dyrket jord, 214 maal naturligt england. Okstad østre, vestre, er 3 brug med skyld 36.s3 mark; det største brug 17.6å mark. Der er 335 maal dyrket jord, 210 maal naturligt england. 1 af brugene har lidt skog ti1salgs for ca. 240 kr. aarlig; 2 brug har laksefiskeri i Nidelven for ca. 80O kr. Sjetnan (Setnar eller Sjatnar [p1.])c Sjetnan øvre, nedre, er 11 brug med skyld 44.ä6 mark; det største brug 12.6Ö mark. Der er 1O.s9 maal dyrket jord, 482 maal naturligt england. Tilder (Tildrar [pl.I), nordre, øvre, søndre, skrives ogsaa Tiller, er 14 brug med skyld 62.62 mark; det største brug 16.49 mark. Der er 801 maal dyrket jord, 741 maal naturligt england. 2 af brugene har lidt skog tilsalgs. De større gaarde i Klæbu er: Nordset (6.“‘—å mark), Nordset (7.92). Fjærem (11.2ä), Krokan (12.o9), Rydningen (8.aÖ), Storug1en øvre (1O.a9). Sneeggen (7.26). Solem (7.‘r6). Ulset (16.oe), Lysklet nordre (8.o-1), Lysklet søndre (7.sB), Lit1eug1en (8.60), Gjel1ien (7.8v), Klæbu præstegaard (Nyhus og By) (16.61). Haugan (7.Ö2).— Eidstu nedre (8.8—‘—), Eidstu øvre (7.29), Huseby (6.vo), Brøttem (10.94), Mo (13.e9). Tulluan (6.12), Tulluan (11.s1), Forset (8.v2), Forset (9.oo mark), Nideng (8.9s), Nideng (8.9a). De større gaarde i Tiller er Torgaard vestre (9.2s).. Jesmo (8.2å). Jesmo (8.2å). Kvennild (9.se). Kvennild (9.4o), Løvaas (7.äo), Resten nedre (9.94), Tonstad (8.“1.1), Kroppen (11.31), 0kstad østre (17.eB), Sjetnan (12.eÖ). Sjetnan øvre (1O.69). Sjetnan øvre og nedre (11.2ä), Sjetnan øvre (6.o9), Sjetnan nedre (8.34), Haarstad (13.o1), Tiller nordre (16.—19), Til1er øvre (10.—1o), Tiller (10.e2), Ti1ler søndre (7.ä9). Her er gamle navne paa andre gaarde: Kl æ b u Kleppabú K r o k a n Krökar (pl.) “ Ytteruglen ’)Ol Storuglen nedre g H al s e t Hallasetr H a u g e n Hungr- J e s m o W þjasmör ? Kvennild Hvinandi K r o p p e n Kroppa T a n e m Túneimr T o r v e n T ox;fln .í’ O Id s ager. Fra Klæbu og Tiller kjendes følgende nogen-
