LnmsrBA1v1)EH HEBBn1). “ 383 og omkostn-ingerne ved dyrkningen af 1 maal til 2O—40 kroner. — — Engdyrkningen har, som berørt, i de senere aar gaaet fremad. Der er kun faa sætre. Afsætningen af produkter foregaar for- holdsvis let, da afstanden til Trondhjem ikke er stor. I januar 1891 var der i herredet: Heste-—-—-—180 . Storfæ— — — — — — 934 “ Faar c c ɔ ɔ ɔ . Gjeder — — — — — 25 Svin ......18Ö— F jærkræ: Høns-—-—-—808 ÆndOr — . . — . ɔ Ö Gjæs ɔ . . . . . Ö Meier ier. Mo j’ællesm“eieri eller silingsstation, begyndt i 1883, ind1naa1te i 1895 155 336 liter melk-. Leinstranden fællesmeieri be- gyndte i;882, indmaalte i 1895 487 280 liter melk. Der anven- des is. Der er endel myrer, særlig i herredets nordre del. Ustmyren er den største, og endel af denne er i den senere tid udtappet-og — dyrket. Der er ganske god tilgang paa brændtorv, og den benyttes adskillig som brændsel i bygden. Ved Resten er en torvstrøfabrik, hvis produkt anvendes til desinfektion af gjødselen fra Trondhjem. Myren, som tilhører dette se1skab, udgjør ca. 150O maal og bestaar af øverst 2 m. skikket til torvstrø, derunder brændtorv undertiden 1 m. mægtig, undertiden op til 8 m., uden at man har naaet gjennem torven. Leinstranden er et lidet herred, har ikke meget skog og maa hente alle sine træmaterialier fra nabobygden. Skogen er mest gran samt noget furu, birk og or. . Skogen leverer kun lidet kjøbmandslast. 2Z3 af herredets brug maa kjøbe bygningstømmer. % af herredets brug maa kjøbe brændeved. Skogen gaar mærkbart fremad. “ Ubetydeligt skog eies af udenbygsboende, intet eies af udlændinge. — “ Tømmerflødningen i Gula: Tømmer, hovedsagelig hugget i Aa1en, Holtaalen, Buda1en, Singsaas, Soknedalen. Støren og Horg — alle i Guldalen, — er flødet i femaaret 1891—1895 resp. 7600, 7600, 5800, 540O og 6000 tylvter efter tælling ved lændseanlægget paa Sundets grund ved Gu1as udløb i fjorden. Der fiskes af og til lidt. —
