382 sTB1m)EN oG SEI.BU FoG1)1—:B1. Skjelbredvatns vasdrag danner paa sin vei vestover herredets nordre begrændsuing mod Strindens herred. Der er 8 indsjøer i herredet, samtlige er smaa. . e Indsjøer. Høide o. h. AreaI M. 1 km.2 Del af Gulaelv — — — — — 1.1 8 smaavande — — — — — — O.2 A Samlet areal af ferskvand d 1.s .Kyst. .Herredet er et indlandsherred, skjønt Gulas udløb i i bunden af Gulosen falder paa Leinstrandens grændse mod Melhus W heri-ed. i Leinstranden har god jord; fornemmelig er den sydlige flade del af herredet godt skikket for agerbrug; den nordre del er mere kuperet og tildels aaslændt; gaardene her ligger høiere N og er derfor ikke saa gunstig stillede som korngaarde. Klimaet er forholdsvis mildt, og herredet ligger aabent mod syd og sydost, saa“man her faar forholdsvis tidlige foraar og tidlig modne agre. Herredet har i almindelighed gode korngaarde og et forho1dvis stort agerland. Agerb ruget er hovednæringsvei. l Jordsmonnet er dels lerholdig muld paa ler og dels sand— X holdig muld. Almindelig dyrkes havre, byg og poteter. i Arealet er saaledes udnyttet: g Ager-—-—-—-—2.2km.2 E11gcc-ɔ-—-—9“9„ Age;—0gengc-cc-.—-—-cc-c-12.1km.Z Sk0gc-—c-.—.c.c.—c„—.—-20.0v Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is — — — — — 14.9 ., — 47.o km.2 Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891—1895: Byg — — — — — 2.Ö0 bl. Havre — — — — 4.0o „ . Poteter — — — — 35.oo „ Hø — — — — — 200.oo kg. I de senere aar er opryddet ca. 40O maal. Antallet af slaa— og meiemaskiner var i 1896 6O. Der lægges flid paa afgrøftning og bedre gjødsling. Man er mere gaaet over til foderavl, og dyrkningen af græsfrø har i de senere aar faaet betydning. “ Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 25OO maal, værdien af et maal jord til 40 kr.
