BøB‘s1m H1mBE1). 359 Potetavl er almindelig og ligeledes dyrkes meget kaal. Areal af ager og eng er angivet for Børsen og Børseskogn under et, H. pag. 349. Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891—95: Byg — — — — C 3.oohl. Havre — — — — 6.oo ., Erter — — — — 2.00 „ Poteter — — — — 35.oo ., “ — Hø — — — — — 550.oo kg. Fædriften. Havnegangene er i almindelighed ikke store eller meget gode; fædriften er dog af vigtighed. Sæterbruget indskrænkes i nogen grad, eftersom de vigtigste enge dyrkes bedre. Slaatter findes tildels paa myrene. I januar 1891 var der i herredet: Heste-—-—-—223 Storfæ — — — — — — 1390 Faar — — — — — —2102 Gjeder— — — — — — 8O SVîn ɔ ɔ C . c c 21 Fjærkræ: Høne — — — — — —1148 Ænder— — — — — — 12 1S1ietnan og Viggens fæ11esmeieri, begyndt i 1883, har i 1895 indmaalt 135 581 liter melk. Børsen fællesmeieri begyndte i 1882 og har i 1895 indmaalt 104213 liter melk. Paa fjeldene er mange myrer-. De største er: Gjeitemyren og myren i Langengdalen. l Torven benyttes ikke i herredet, men der er nogenlunde god tilgang paa torv. Herredets skog er ikke af synderlig betydning og bestaar fornemmelig af den staten tilhørende almenning. Der er mest gran, dernæst furu. Af løvskog findes mest birk. Væksterligheden er for en del god. Skogen leverer lidt kjøbmandslast og andet stort tømmer. Salg af brændeved er af megen betydning. Skogen gaar mærkbart tilbage. Betyde1ige dele af herredets skog tilhører udenbygdsboende, intet tilhører udlændinge. Der flødedes: I Børsenelven fra Bør-sen og Børseskogn i 1891: intet, i 1892: 22O tylvter, i 1893: 1100 tylvter, hvoraf 8O0 tylvter ogsaa flødet i Mora i Børseskogn, i 1894: 4O tylvter, i 1895: intet
