Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/365

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

358 s‘rmNnE1v os sEnBr FoG1)Ea1. Kys t. Trondhjemsj)“ox-den kommer under navn af Kors1jorden ind i herredets nordre del med sydlig retning, dannende grændsen mod Byneset“ i en længde af ca. 13.ä og med en bredde af ca. 5.ä km. Den deler sig i to arme: Orkedalsj)“orden, som i sydvestlig retning gaar ind imod Orke- dalen, er ca. 6 km. lang og ca. 2.s km. bred og Gulosen, der langs grændsen mod Byneset gaar sydover i ca. 6.Ö km.s længde og med 3 km.s bredde; dens bund ligger dels i Bynesets dels i Buvikens herred. “ Gulosen og 0rkedalsfjorden er begge grunde til temmelig langt fra kysten, medens de i den midterste del er dybe. Særlig er der i GuloSen meget langgrundt, og ved fjære ligger store strækninger langs kysten tørre. Der er ingen havne for skibe, hvorimod mindre fartøier kan benytte Børsenelvens munding. Som ankerplads kan benyttes strøget udenfor Orkedalsøren. Der er flere baadhavne. Færdselen sker mest tilvands, da veiene er hakkede og trange. Ved kysten langs Gjeitestranden er der mest steile fjeld- skraaninger, ligesaa langs Orkedalsfjordens østre side. Kun paa enkelte steder, som ved Viggen og ved Børsøren, er der fladere kyst ved dalemundingerne. Der er ingen øer i herredet. . Nordvestlige og sydøstlige vinde er forherskende, da ret- ningerne i en væsentlig grad betinges ved kysternes form. Strømmen foraarsages ved elvene og dels ved flod og fjære. der ikke er ubetydelige, op til 3 m. og derover. For enkelte kystbeboere er den væsentligste næringsvei fiskeri: saaledes paa Gjeitestranden. Mange deltager i skreisfiket. Dyrket mark. Lerlandet er skikket for opdyrkning, men paa gruslandet er jordsmonnet, hvor det findes, tyndt, og landet “ skraaner mest mod nord. Sommeren er i regelen ikke varm og kommer ofte sent. Landet ligger aabent for havgulen, der om sommeren afkjøler luften, og ligesaa er herredet aabent ogsaa for nordenvinden over Trondhjemsfjorden. Jordsmonnet er for en stor del muld paa ler, ler i lavere niveauer og muld paa aur iforsænkninger; ogsaa sand forekommer som undergrund. Agerbrug er hovednæringsveien. Der avles i gode aar fornødent brødkorn. Det dyrkbare land ligger i dalførerne, og Børsenelvens og den nedre del af Viggas’ dalfører er godt opdyrkede. I her- redets vestre del er kun i Langengdalens øvre del — Husdalen — samt en smal strimmel langs 0rkedalsfjorden, opdyrket land. Der dyrkes byg og havre og noget rug. Dyrkning af eng og udsæd til grøntfoder blir mere almindelig. Haver er der saagodtsom ikke; en undtagelse gjør Halsen gaard paa Gjeitestranden, hvor der avles adskillig kirsebær, moreller, ribs og stikkelsbær.