Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/290

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BU1)AnEus HEB.B.E1). 283 Budalen ligger paa begge sider af Bua og dens tilløb Ena. Budal annekskirke ligger under nordlig bredde ca. 620 53‘ 6“ og længde vest for Kristiania meridian ca. O0 14‘ O“. Herredet-s udstrækning i nord og syd er ca. 28.v km., i vest og øst ca. 2O.v km. Budalens herred omgives af Soknedalen, Støren-, Singsaas, Holt- aalen, AaIen, Tolgen og Kvikne herreder. Grændsen mellem Budal og Singsaas herreder er paa en strækning omtvistet. Af herredets samlede areal, 35O.s km.2, er Fastland — — — — — — — 350.4 km.2 Ø e r: 2 øer i ferskvand — — — — — O.1 „ Budalens herred er en fjeldbygd paa strækningen mellem Gul- dalen og Orkedalen; ved Buas og Enas dalfører er herredet delt. Den del af herredet, som ligger vest for den nedre del afBuas dalføre og vest for Enas dalføre, er den østre del af den smale aasryg mellem Haukas, Enas og den nedre del af Buas dalfører; der er en række fjelde i og ved grændsen mod Soknedalen. Længst i syd paa grændsen mod Kvikne ligger Middags- knippen, 1167 m., længere i øst falder den nordre skraaning af Blaaæ“jj“eld og Middagshøgda og endnu længer i øst den nordre skraaning af Skrubta-ingen ind over herredets grændse. Nordlig ligger paa Soknedalens grændse .Risknappene, nordre top 924 m., midtre 971 m., søndre 997 m. Risknappene har temme- lig steilt fald til begge sider; de er paa nordsiden ved et skar skilt fra det øvrige fjeld, der danner en steil, men mere smaa- kupe1—et aasrække. Blandt toppene her mærkes: Skarhammeren, 771 m., Kjønlihøgda, 803 m., Svax;fjeld, 841 m., Persknipen, 790 m., og Kvitberget, 699 m., alle paa Soknedalens grændse. Disse fjelde eller aaser er ved et skar paa nordsiden skilt fra de ligeledes paa Soknedalens grændse liggende toppe Knippen og Sæteraasen, 685 m. Skraaningen mod Buas dalføre er meget steil. men der er dog en smal skrænt, der hører til herredets bedst bebyggede og dyrkede strøg. Videre opefter langs Enas dalføre falder fjeldet fremdeles brat af, dog med en bakkerand mellem fjeldet og dalbunden paa et kortere stykke; senere gaar imidlertid fjeldet-, naar und- tages enkelte steder, helt ned i dalbunden lige op mod Kviknes grændse. Mod Kvikne har fjeldet høifjeldsnatur. Enas dalføre gaar fra Buas dalføre, nord for Budal anneks- kirke sydover opimod Kviknes grændse og bøier saa nordom