284 GUm)AI.EHs FoGnEaI. Blaaorfjeld og Skrubtangen østover samt, østenfor sidstnævnte fjeld, atter sydover ind iKvikne. Der er kun sparsom plads for mindre, dyrkede bakker. I den øvre del er dalen mere aaben, og den er bebygget op mod Kviknes grændse, nederst med gaarde, høiere op med sætre. Paa strækningen mellem Enas og. Buas dalfører naar længst i syd grændsefjeldet ForeIshogna l359 m. Landet sænker sig nordover mod sammenstødet mellem begge dalfører og aftager i bredde. Her er en samling af toppe, begrændset af smaadale og gjel. Vand og tjern er hyppige, og fornemmelig i den nordligste del er der myrer, som dog ikke er meget store. Skraaningerne mod dalførerne er tildels bratte; kun paa faa steder er der bakker af liden bredde. mest paa den østre side. Af fjelde i denne del af herredet er ForeIshogna (tr. p.) 1359 m. høit, paa grændsen mellem Bndalen, Singsaas, Holtaalen, Aalen, Tolgen og Kvikne. Kun Forelshognas nordvestre del falder indenfor denne strækning. Denne del er en ryg mellem Buas dalføre og Rasmus- løpet, et steilt og trangt gjel mellem Forelshogna og det mod Buas dalføre steile KIø-ftjjeld. Søndenfor ligger .Slor]Zjeldet, hvoraf kun den nordligste Snip falder ind over Budalens grændse. Paa vestsiden af Storfjeldet ligger Tverelvens trange og dybe dal, der skiller Storfjeldet fra Graakneppas ryg, som næsten helt tilhører Kvikne herred. Graakneppas nordskraaning falder indenfor Buda1ens herred: paa denne skraaning ligger lige ned mod dalen det 983 m. høie Randj-’jeld. Længer vest ligger Sauhogna, 1173 m., ogsaa med steilt affald mod Budalen: nordvestlig fortsætter en slakkere aasryg, Sauhogn- tangen, nordre 916 m. søndre 1Oð9 m., lige ned mod Budalen. Længst i vest, nærmest Enas dalføre, ligger det 1100 m. høie Sletj’jeld, med jævnt fald til alle sider. Fra dette gaar en ryg- 1Ska1pmotange-n, 989 m., nordover mod Budalen. Langs Budalen er der meget steilt. Nordvest for Sletfjeld naar Halshøgda 1147 m. Den er den høieste del af den aasryg, der under navn af Bjørnklettangen, søndre top 108O m., nordre top 1035 m., gaar nordover mellem Halstjernbækkens dalføre og Kværnbækkens dalføre. Af toppene her heder den nordligste og laveste Bjømklet1en, 972 m. Denne ryg —falder steilt af østover mod Budalen og nord- over mod Bjørnbækkens dal, paa hvis nordside Sæteraas, 722 m., ligger. Vestenfor Kvernbækkens dalføre gaar ogsaa en ryg nordover. Her naar Fisktjernhøgda 998 m., og Fiskbæklangen 900 m.; lavere er .(Vonsaasen og Sandhaugen, 766 m. Naar sammenstødet mellem begge dalfører ligger Vollaasen og E11oddaa.s-en.
