B.øBos HEBB1—:1). 223 Den østenfor Viglas dalføre liggende skraaning af VigeljjeIdene paa Selbu grændse naar henimod 1100 m. Den sydligste top, Klumpen, er 912 m. høi. Østenfor Hyddas dalføre ligger paa grændsen mod Selbu og Sverige Hajtorstøteu, (tr. p.) 1147 m., tillige rigsgrændserøs no. 151, Haj“torstøtrøs, 1147 m. Toppen er især paa sydsiden temmelig steil, lavere ned mod dalen er der slakkere. Hyddas dalføre, en sidedal til G1ommendalen, gaar i en stor mod nord vendende bue østover om Hyllingen og henimod svenskegrændsen, bøier nordover, idet den vestenfor Haftorstøten gaar ind i Selbu. Dalen er aaben, bebygget med nogle faa, spredtliggende sætre og en enkelt gaard. Den søndenfor Hyddas dalføre liggende del af den her om- handlede strækning, deles atter ved Vaulas dalføre. Mellem Hydda og Vaula er fjeldet opfyldt af myr, tjern og vande og gjennemsat af mindre dale. ’ Et meget bredt og tæt bebygget land ligger langs bunden af Brekkefjorden. Her er disse toppe: . Gr-uvs7“øhøgda, 1037 m.. Tuerlivola, 987 m., Dalvola, (tr. p.) 1111 m., og Staa-hammeren, 1017 m. Vaulas dalføre, sidedal til Borgas dalføre, gaar østover og nordover op om Gruvsjøen. Det er en myrlændt fjelddal med spredte sætre. Søndenfor Vaulas dalføre ligger to ved Rutbækkens skar adskilte fjelde, VauIdaIshøgda, 1118 m., og R—uten, 1210 m., paa grændsen imod Sverige, begge steile, undtagen vestover. Skraaningerne langs dalfø1—erne er tildels myrlændte, fornem- melig langs Vaulas dalføre. Borgas dalføre. sideda1 til Glommendalen, gaar fra bunden af Brekkefjorden sydøstlig mellem Ruten og Tvervigelen og ind- over den svenske grændse. Dalen er nederst aaben med gaarde, høiere op trangere med steilere sider og tildels myrlændt. Landet mellem Borgas dalføre, Aursundsjø og Fe- ragensjø og Muggas dalføre er en del af Vigelfjeldene og disses sydlige skraaning. Storvigelen, (tr. p.) 1582 m., herredets høieste top, er nøgen og gold. Mangesteds er der ikke jord eller sand, men kaos af sten og klippestykker. “ Storvigelens ryg er steil paa vest— og østsiden. I syd falder ryggen af mod Vigelskaftet, 1361 m. — paa grændsen mod Sverige, hvor Vigelskaft røs, no. 147, er 1153 m. høi. Paa nordsiden er Storvigelen ved et skar skilt fra Tvervigelen, 1479 m., ogsaa en steil top. I Vigelfjeldenes vestre skraaning er der mod Glommendalen skar og rygge fra toppene.
