Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/231

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

224 GUx.nA1.EHs FoGnEB1. Her er disse høider: Johaughøgda, 1190 m., Vigelpiken, et vakkert fjeld, 1375 m., Midtvigelen, 1386 m., og Støvelbækhøgda, 1414 m.; lavere er Ditle- vola, 834 m., Brekke-[jeld, 928 m., og Gjeitberget, 884 m., alle om- kring bunden af Botnen i Aursundsjøen. Mellem Brekkefjorden og Botnen gaar ud et næs i Aursund- sjøen med disse toppe: TamnesvoIa, (tr. p.) 896 m., Løvaasen, 88ö m., og Tor-pvola, 812 m.; Ljøs“naadalen ligger syd for VigelfjeIdets steile, søndre skraaning. Paa sydsiden af dalen blir fjeldet fladere og aasene slakkere. myr, vande og tjern er talrige og fjeldformerne mindre udprægede; her ligger: Svensvola, 945 m„ Bremu)ola og Muggrua, (tr. p.) 909 m. Muggas da1føre, sidedal til Fæmundsjøens dal. gaar fra Fæmundsjøens nordende østover op om den paa grændsen mod Sverige liggende Mugsjø. Dalen er slak, og der er kun en enkelt Slaattebod. Landet øst for Fæmundsjøen mellem Muggas og ’ Røas dalfører er et høifjeld med aaser, myr, vande og tjern. Høider her er: SkebruJî’jeld med røs no. 146 paa Sveriges grændse, 1005 m., Graavola, 916 m., og Skarpaas, 882 m. Røas dalf ø re, en sideda1 til Fæmundsvasdragets dalføre, — ikke at forveksle med Røa, bielv til Glommen (pag. 218) — gaar op fra FæmundsjøenS østside, i en bue østover langs Tolgens grændse op mod den paa den svenske grændse liggende Rogensjø. Dalen er en aaben, tildels myrlændt fjelddal; hele bebyg- ningen er en fiskerbod. Landet østenfor Fæmundsjøen er ensomt og øde, bestaar mest af stene; det er kaldet „B1okkehavet“. I Vigelfjeldene ligger evig sne og is. Nær Storvarts grube er der et vidt rundskue, og man kan herfra se Rondarne, Sølenkletten, Tron, Hummelfjeld, E]gepiggen, — Saalekinna, Sølen, Flenskampen, Elgehogna, Svuknin, Grødhogna. Vi- -gelen, Ruten, Dagvola, Haftorstøten, Skarvdalsørene, Syltoppene, Skar- ven, Harsjøfjeldet og Kviknefjeldene og derhos en hel del indsjøer-. Herredets faste fjeld er i den midtre, nordlige og vest- lige del skifere, Rørosskifere; sydøstligt i herredet og mod rigs- grændsen er der forskjellige kvartsbergarter. Ogsaa kupper af serpentin, endel diorit og gabbro samt felter af granit optræder i herredet, der har løse afleininger langs Glommen og derhos aflei- ninger af aur og torv. Flyvesand forekommer nær Røros. Hele dette herred ligger over 2000 fod over havet; 80 0Z0 af samme ligger mellem 2000 og 3000 fod,*18 0Z0 mellem 3000 og 4000 fod, 2 0Z0 over 4000 fod. Langs Glommendalen kan fra Os igjennem Røros herred føl- ges en strandlinie eller sete omtrent i høiden 660 meter paa begge sider af dalen.