Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/214

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

oP1)AL HERnE1). 207 Den gjennemsnitlige avl pr. maal å 1O ar var i femaaret 1891—95: Rug— — — — — 2.4hl.

c C — ɔ — 3—6 ɔ

Blandkorn avles ikke Havre — — — — 3.6 ., Poteter — — — — 25.2 „ Hø — — — — — 860.o kg. W Adskillig nyland er i senere tid opryddet. Meget af de gamle agre tilsaaes med græsfrø og lægges igjen til eng. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 45 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 3O kroner. Fædriften er hovednæringsveien; herredet har tildels vidt- strakte og rige beiter, ikke alene tilstrækkelige til herredets behov, men ogsaa noget til nabodistrikterne. Til vinterfoder anvendes paa enkelte gaarde fjeldmose. Aspeløv anvendes som foder til smaafæet. l Bekjendt for sine gode fjeldbeiter er Undal, tildels Gjevil- vatns omgivelser, Hyttedalen, Storlida1en med dens mange tverdale; især er Stor1idalens forholdsvis flade strækninger paa begge sider af elven søndenfor Dalsvatn godt naturligt slaatteland; til gaardene Stenboeng, Vasli og Storlien hører slaatter høit oppe i fjeldlierne. I Drivdalen, fornemmelig i den østre del — østenfor Mosetjernet — er ogsaa udmærkede sæter— og slaattemarker. I Bækkedalen er engmarkerne og græsgangene gode. Inde paa fjeldvidderne gaar der om sommeren store flokke af sauer. komne fra alle kanter. Trods de store fjeldstrækninger med tildels gode havnegange, der tilhører 0pdal herred, lader det dog til at blive trangt nok i fjeldet, og de fleste fjeldegne er efterhaanden blevne optagne som sætre. Paa de flyer, der ligger i syd og vest for Kolla og tildels paa Høifloen i syd for 0rkla, er jordbunden stenet og mosdækket, og der er kun daarlige beiter. Bedre er disse i søndre affald af Rundshø, i dalføret langs Gaaslivatn og Kvitdalsvatn, Unnas og Maraaens dalføre og endelig langs Orkla og ved store B1u-resjøen. “ Faarene slippes om sommeren i fjeldet og samles igjen om høsten. Gjeder holdes paa enkelte gaarde, især i Lønset. Ved fangsten af falke (I., pag. 136) sluttede falkefangerne sig sammen til kolonier, som kaldtes falkeleier. Et sligt falkeleie fandtes i 0pdal i det 18de aarhundrede I januar 1891 var der i herredet: Heste— — — — — — 533 Storfæ — — — — — 4878 Faar-—-—-—3019 Gjeder — — — — — 657