206 onxEnA1.ENS FoGnEm. Høide o. h. Km.2 M. DelafDriva— — — — — — 2.å Nordre Snefjeldtjern — — — 1.2 1151 Del af Storvatn — — — — — 0.v 799 Del af Aamotselven — — — 0.s Del af søndre Tjerngluptjern 0.2 Urvatn — — — — — — — — 1.o 1382 E]gsjø c — c . — c c ɔ 1.0 Langvatn — — — — — — — 0.ä 1393 S. v. Aamotsvatn — — — — 0.s 1311 Del af nordre Larstjern — — 0.3 Smaavand — — — — — — — 16.s Samlet areal af ferskvand 59.s Skjønt Opdal herred i det hele ligger høit, er kornavlen af vigtighed. Der er neppe noget sted i 1andet, hvor kornet mod- nes saa ofte i en høide op imod 2000 fod over havet, som i Op- dal. Kornet, byg, modnes nemlig i regelen og er af fortrinlig beskaf- fenhed. Før, da kornet ikke var saa billigt, og da veiene var daarlige, var kornavlen af større betydning, end den er nu. Jordsmonnet er i det hele godt, dog er der hyppig mange stene i ager og eng. Byg er det sædvanlige sædekorn; derhos dyrkes lidt havre, og der saaes høist ubetydelig rug. Poteter dyrkes almindelig og blir næsten altid modne; det er ialfald yderst sjelden, at de ikke blir det. Kaalrabi dyrkes temmelig a1mindelig, og næper, gulrødder, erter, rabarbra dyrkes hist og her. Paa Opdal præstegaard, 628 m. o. h., er dyrket blomkaal med hvide, faste blomsterhoveder, 21 cm. i diameter. Ved Kongsvold, 922 m. o. h., kan overjordskaalrabi, naar den saaes ude i haven, blive saa stor som „en stor, rund potet.“ Poteten blev indført i Opdal i 1803 af præsten C. T. Rønnau. I 1601 døde 8O mennesker af hunger i 0pdal. I 1632 havde kornet i Opdal næsten ikke sat kjærne, og ved den tidlige frost blev det fuldstændig ødelagt Arealet er saaledes udnyttet: AgePɔ....ɔ...ɔ5—1km,2 Eng-—ɔ-.—-ɔc.4Ö“3„ Ag0P0geng —-—.c-c..—C—c. 50,4km,2 “ SkOg..ɔ-—-ɔ..—....ɔ-.85O.0„ Udmark, snaufjeld, indSjøer, myr, sne, is — — — — 1993.e .. . 2394.o km.9
