.1osTE1)A1.EN HEHHE1). 15 0r, rogn, a-sp, vier, se1je, heg, endel alm og hassel og enkeltvis nogle lindetræer. Skogens Væksterlighed er som regel nogenlunde god; løv- skogen forkrøbles dog ved den over hele dalen, undtagen præste- gaarden, brugelige «lauving» (løvning) og i skredløbene ved «fonnbrott». Furuskog findes efter hoveddalføret i tættere eller mere glisne partier fra den søndre del af bygden —— Haukaasen -— lige til aasen søndenfor Kroken og Nigardsbræen. Birkeskog, blandet med noget or, heg og rogn, findes efter alle fje1dlier over hele dalen, men ofte tyndt, glissent og forkrøblet. I Faa- berg og Krondalen gaar birkeskogen lige ned i dalbunden og er navnlig der meget vækster1ig. Or danner større samlinger, «ore- ruSter», paa fladerne ved elven flere steder. Gran findes ikke- vildtvokSende, ei heller andre skogdannende træer end de nævnte. Vakker, stor j’m“uskog findes paa Ned“reli, den bedste i dalen, dernæst kommer furuskogen paa Bakken, Brueim, .4„asen, Espǫ, Sperle og præstegaarden Forøvrigt er der lidt furuskog til hver gaard undtagen Faaberg, idet Krondalsgaardene har lidt furuskog hver i Haugens og Helgegaards buhage nede i hoved- dalføret. Furumateria-lierne er temmelig dyre, da de færreste- gaarde har tilstrækkeligt til almindeligt husbehov og slet ikke til A nybygning, og for tiden har man været henvist til at kjøbe paa de tre førstnævnte gaarde og da navnlig paa Nedreli. l3irke.skogen er rigeligst og bedst i Faaberg, paa Kro)m2. Stor(lalm, pr(estegaar- den og Bakken; paa præstegaarden ligger den dog høit op efter de bratte fjeldlier og er derfor kostbar at nyttiggjøre til brænd- sel, ligesom den er forkrøblet ved tidligere tiders løvning. Da den er væksterlig, og der paa præstegaarden ikke længer løves eller slippes gjeter i n1arken, vil den dog forhaabentlig med tid og stunder blive rigere og større. Herredets skoge leverer ikke kjøbmandslast eller andet stort tømmer. — Salg af brændeved er ikke af nogen betydning, nogle gaarde kjøber lidt brændeved udenfor distriktet. Middelpris 1895 var pr. meterfavn ved: kr. 10.()O for birk. J a gt. Ryper er det vildt, der nu fages i størst mængde, snareS og skydes, dernæst aarfugl. Ræv og enkeltvis gaupe fanges ved gift, ligesom ræven straks har en flok jægere efter sig, om man har mærket dens nærværelse i en ur, hvorfra den Saa bliver drevet frem og skudt. Jerve11 bliver ogsaa meget efterstræbt paa grund af den skade, den gjør. Maar fanges ifælder. Ørn, høge og fa1ke skydes, naar leilighed byder sig. Haren er her lidet efter- stræbt Som jagtvildt, men vel mere af ræv og andre vilde dyr.. Haren lader sig derfor ofte tilsyne oppe i fjeldlierne.
