14 NoR1)BE BEBGENHUS AMT. Svin...........l42 Rensdyr..........— Fjærkræ: Høns...........254 Tildels kjøbes ungfoler til opdræt. Salg og opdræt af hornkvæg er af vigtighed. Faareholdet og svineholdet er ti1taget noget, og ligesaa er melkeproduktionen tiltaget meget. De største myrer i herredet er Helgemyrene søndenfor Elve- krok, men de er væsentlig mosemyrer («strumyr») og for en mindre . del torvmyr. Krondalsmyrene og de før nævnte 1nyrstrækninger er derimod alle dyrkbare muldmyrer. Kronemyrene er blandt alle disse vistnok de værdifuldeste saavel ved sin godhed og størrelse Som ved den rige1ige sommerso1, der skinner over dem. Foruden de før nævnte myrstrækninger er der større eller mindre myrStrækninger paa omtrent alle fjeldsætre. Paa Grov i Krondalen er der brændtorvmyr i buhagen, an- tagelig til husbehov. Paa sæteren Gjeitsdalen (eies af den saa- kaldte Krikegrænd o: gaardene Ytri og følgende nordover til og med Espe) er der store strækninger dyb torvmyr, saa der sand- synligvis kunde produeeres endog adskillig mere end til sæter- og husbehov for vedkommende gaarde Paa Vasda1en eller Sperle, Myklemyr og Fossens sæter er der ogsaa torvmyr, antagelig nok til sæterbrug. Torven har været forsøgt paa alle ovennævnte steder og fundet tjenlig til bræ11dsel, men er, naar undtages paa Grev i Krondalen, hidtil lidet benyttet. Torvens godhed antages at være middels. Egentlige multemyrer er der ikke, og multer, eller, Som C de her kaldes, «myrbær» sælges ikke; de vokser spredt. I Josteda-len er der 12 km.2 skog, 4 km.2 furuskog og 8 km.2 løvskog birk og asp. Den er forkrøblet og af liden vækster- 1ighed, men strækker nogenlunde til. I J osteda1en er birken mest udbredt; den kan enkelte steder, hvor den faar staa i fred for lauvkniven og skred, naa noksaa betydelige dimensioner; dernæst kommer furu, hvoraf der i Nedreliskogen har været at finde lige til mastetræer. Furuen er —— ligesom birken Ved lauving — mishand1et ved «naVing» (afhugning af grenene til gjeterne) og har som følge deraf ofte indre skjulte feil —— barkhul1er. Dertil findes følgende træer, aftagende i mængde efter den orden, hvori de 0pregnes:
Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/19
Utseende