Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/195

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

188 oHxE1)AI.ENs FoG1)EHI. Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891—1895: R1ug — — — — — 2.6ä bl. Byg....—3“80„ Blandkorn — — — 3.oo ., Havre — — — — 3.0Ö „ Erter — — — — 2.oo „ Poteter — — — — 32.2o „ Hø — — — — — 4ö0.00 kg. HerredsstyrelSen har angivet værdien af l maal dyrkbar, men udyrket jord til 45 kroner og omkostningerne ved dyrk- ningen af 1 maal til 40 kroner. Fædrift. Flere høiereliggende gaarde er, hvad man her kalder avlsgaarde; de benyttes kun til slaatte og Sætre og be- boes blot om sommeren, saaledes Storslettet, Gmvak.s-el, Røaas, .4:met m. fl. Landet egner sig for engdyrkning; de store tildels med løvskog bevoksede engstrækninger er vandsyge, og foderet derfor tildels mindre godt. Paa udslaatterne slaar man i regelen kun hvert andet aar. Der er gode, vidtstrakte fZjeldbeiter og mange sætre. Befolkningen ligger tilsæters 9 a 1O uger om som- meren, indtil udgangen af september, undertiden til midten af oktober. Paa fjeldslaatterne er der hølader, hvorfra l1øet paa vinterføret kjøres til bygden. I januar 1891 var der i herredet: Heste — — — — — — 376 ’ Storfæ — — — — — — 2817 Faar — — — — — — 2920 Gjeder — — — — — — 146 Svin — — — — — — 286 Rensdyr — — — — — 2 Høns — — — — — — 7:20 Salg af smør er af stor betydning for herredet Myrer. Der er store myrer i dalførerne og paa fjeldet Til de største hører Gro.s“m-yren, Telmyren, Gransletmyren og Sva)“thammermyreH, samtlige søndenom Vor((fjeld med fortsættelse østenom dette langs G1“ona; endvidere i Skr-ikas og Minillas dal- føre, langs Nei-skogen i Grønadalens øvre del. i Levradalens øvre del, mellem Leverkimaa og Rtm(lho, søndenom K1“okuotn, langs Igla- (lalen paa grændsen mod Soknedalen søndenfor Igla samt om Fin-fjeld paa grændsen mod Kvikne. De fleste myrer kan udtappes, men ligger for høit for dyrk- ning. De indeholder torv, som imidlertid ikke vides benyttet som brændemateriale. Paa myrerne er tildels Store og gode beiter.