BB1vm-:BU HEBBF.n. 189 I tidligere dage har her vokset mægtige skoge, som de næsten overalt i myrerne liggende levninger af rødder viser. I længere tid har skogen været stærkt i aftagende, men nogle af de senere aarsberetninger angiver, at der i senere aar snarere er fremgang end tilbagegang. Herredet har ingen staten tilhørende skogalmen- ninger. Tømmerskogen bestaar saavel af gran som af furu. I de lavere egne er granen hyppigst. Af løvskog er der mest birk og or. Tjære tilvirkes mindre end tid1igere. Naaleskogen er efter- haanden omtrent ganske forsvunden i høider-ne. Væksterligheden angives at være mindre god. Distriktet afsætter tømmer, birke- bark samt en del brændeved. Herredet har vakre hængebirke. Som værnskoge maa følgende skogstrækninger i Rennebu betegnes: Nerskogen ligger paa herredets vestside i en lang fje1ddal, som har megen skog af betydning for den skogfattige øvre del af hovedbygden. Strækningerne ved Skaumsjøen, Rismaas og ned til konge- veien til Austbjerg støder op til Soknedals søndre almenning; de ligger høit og er huggede i seneste aartier. Strækningerne ved Ig1a og Rennebuskogen efter veien mellem Birkaaker og Garlid ligger meget høit og frit. Skogen er af stor betydning for beboelsen og de mange underbrug. Naaleskogen er i tilbagegang paa grund af hugst. Skogene leverer kjøbmandslast og andet stort tømmer. Bygningstømmer og brændeved kjøbeS ikke. Salg af brændeved har ingen betydning. Endel af herredets skoge tilhører udenbygdsboende, men ikke noget tilhører udlændinger. Tømmerf1ødningen. I Orkla er i de fem aar 1891—1895 sluppet resp. 36(), 427, 1110, 985, 394 tylvter tømmer, medregnet endel toplast. Der er ingen lændSe. I Rennebu herred findes ingen industrianlæg. I herredet er der for tiden ingen bergværksdrift Af ned- lagte bergværker er der Undals værk, som dreves af et inden- landsk aktieselskab fra midten af 60 aarene til begyndelsen af 8O aarene. Gruben var Undals grube, som ligger ved gaarden Skamfer ved Skauma, henimod 500 m. fra postveien. Gruben fører en fin, krystallinsk svovlkis, som er fattig paa kobber. Den blev opdaget allerede i 1677, men ingen større drift har nogensinde fundet sted paa denne gamle, betydelige kisforekomst. Af andre ertsforekomster i herredet kan nævnes nogle skjærp ved Go)“set og i Jo1;fjeIdet, hvilke skjærp fører svovl og magnetkis. Ved gaarden Laksletten er en gammel jernmalmgrube, St. Olafs grube med nedlagt sme1tehytte liggende paa gaarden Flaa.
