mBm)ALENs HERm-:1). 175 Salg af smør og af fæ er af nogen betydning for herredet. Meldals meieɔ“i (andelsmeieri) begyndte i 1895, har i 1895 indmaa1t 18 818 liter melk og kjærnet 723.å kg. smør. Anvender centrifuge med damp som drivkraft. Myrer. I Meldalen er mange og tildels store myrer. De fleste vilde kunne draineres og give torv; denne anvendes imidlertid ikke eller kun i ringe grad som brændemateriale. Oftest ligger de for høit for opdyrkning. De største myrer er omkring Reisvatn, i Jølaelvens dalføre, om TrovjaeIvens nedre løb, Svorka, samt mellem denne og Hul.sjøen og flere andre steder. De er tildels fjeldslaatter. C lMeldal har før i tiden havt betydelige skoge, og endnu er der en del skoge, hvorfra afsættes tømmer og bord samt ved. Staten tilhørende skogalmenninger er der ikke. Tømmerskogen bestaar saavel af gran som af furu, i de lavere egne er granen hyppigst; af løvskog er birk og or almindeligst. VæksterIigheden betegnes som ringe. En del af skogene maa betragtes som værnskoge, saaledes skogene ved Reisa, ved Garberg-Dragset og ved Frilsjø, Hul— eller Holsjø; de er høit liggende skogstrækninger i t-ilbagegang, og „Meldalsskogen“ mellem Skjødskift og nedstigningen til Kalstad ligger ogsaa høit og er stærkt medtagen fra gammel tid. Skogen leverer ikke kjøbmandslast eller andet stort tømmer. Torv til brændsel bruges kun i nogen udstrækning, og der haves god tilgang paa torv. Tø mm er flødningen. I Orklaelvens, Reisaelvens og Svorkas vasdrag er fra Meldalen i aarene 1891—95 inkl. sluppet følgende antal tylvter tømmer: resp. 89O, 956, 782, 1386, 1198. Endel toptømmer er medregnet. Alt, hvad der kommer i lændsen ved Orkedalsøren, fra Orke- dalen, Meldalen, og Rennebu, er angivet under Orkedalen. Der er ingen lændse i Meldalen. I Meldalen har der gjennem et langt tidsrum været b erg- v ær k s d r i f t, og fremdeles gaar Dr-agset væv-k. Dette værk er opkaldt efter hovedgruben, der ligger i syd for Ringevatn, G km. i nv. for Dragset gaard, i en høide af ca. V 330 m. o. h. Det nuværende værk blev anlagt af et skotsk seIskab, efter at Dragset grube var bleven fundet i 1867. Siden den tid har Værket med en kort af brydelse været i drift. Du-agset grube. I denne grube ligger over hverandre fire for- skjellige leier, dels af kobberkis, dels af kobberholdig svovlkis. Bergarterne ved gruben er kloritiske skifre og lerglimmer- skifre. Som en mineralogisk mærkværdighed anføreS, at der i gruben paa flere steder forekommer gedigent kobber i smukt formede stykker.
